Andalusien, Spanien

Et væld af oplevelser

Charmerende små byer og olivenmarker så langt øjet rækker.

SEPTEMBER 2023
1 uges mini rundrejse

Da Torben blev 50 år gav jeg ham en tur til Andalusien, bare ham og mig, for at se nogle af de steder som jeg vidste var på hans bucket liste.

Vores rundrejse kort skitseret: Vi fløj til Sevilla men startede med at køre til La Linea ved Gibraltar som var 1. stop, for at opleve den berømte klippe. På vejen videre var vi forbi Ronda inden vi kom til 2. stop som var i El Chorro, hvor vi skulle gå den spektakulære vandrerute Caminito del Ray. Stop nummer 3 var den charmerende by Sevilla.

Kort om Andalusien

Andalusien er er en region i det sydlige Spanien, hvor der er mange lækre strande, her er smukke små byer der klynger sig til bjergsiderne og mange steder strækker olivenmarkerne sig så langt øjet rækker. Uanset om du er til aktiv, kulturel eller afslappende ferie, eller noget derimellem, så har Andalusien meget at byde på.

La Linea ved Gibraltar – starten af ugen

Charmerende husbåde tæt på Gibraltar

Jeg havde fundet disse charmerende kulørte husbåde “Boat Haus Mediterranean Experience” på booking.com, og glædede mig virkelig til vores første overnatningssted. Vi boede her i 3 nætter, og det aller bedste ved at bo her syntes jeg var tagterrassen, til den ene side havde man udsigt til Gibraltar klippen og til den anden side mod lystbådehavnen. Helt fantastisk.

Som det ses på billederne af bådene, så ligger de tæt side om side. På nogle af de billeder jeg har set online er der lang afstand mellem bådene, men det må være ældre billeder formoder jeg. For os var der dog ikke nogen problem i at de lå så tæt, for stedet var ikke fyldt besat da vi var der, så ingen af nabobådene var beboet, hvilket var ret luksus.

Indretning: Her er det mest basale man skal bruge, dog på småt plads, præcis som i en campingvogn. Der er en lille dobbeltseng samt en køjeseng. Det er ikke de bedste madrasser, men for et par overnatninger går det fint. Lille køkken, en sofa og et lille bitte toilet, hvor man næsten bader i håndvasken, men det fungerer. Wifi fungerede også upåklageligt og der er et fint antal kontakter, så man kan få opladet telefoner mv. Desuden min favorit – tagterrassen som var udstyret med to liggestole samt to bløde stole og en lille sofa med et tilhørende bord. Opgangen til tagterrassen er en stige når man bor i Classic husene som vi gjorde, så transport at mad og drikke er nemmest lige at hjælpes om, men det går fint. Hvis man har det bedre med trapper, kan man vælge den anden type husbåd, som har en rigtig trappe.

Ankomst: Der kan godt være kø for at køre ind i Gibraltar, og den kø havnede vi i da vi ankom, selvom vi ikke skulle over grænsen. Vi var glade for at vi ikke skulle køre helt over grænsen, så da vi nåede havnen kunne vi dreje af, ud af køen. Når man først når havnen er det super nemt at tjekke ind, man bruger de koder man har modtaget få dage forinden for at lukke sin ind på molen og husbåden.

Parkering: Parkering er gratis og på et lukket område på havnen, og med et magnet kort, som man henter i båden inden man kan parkere, fungerer det super nemt.

Placering: Husbådene ligger i La Linea, som er på den spanske side af grænsen til Gibraltar. Det tog kun ca. 10 minutter at gå til paskontrollen herfra, men bagefter er der selvfølgelig også en bid vej at gå til byen når man har krydset grænsen. For os som godt kan lide at gå, var det et super godt valg, men der findes også busser man kan tage, hvis man foretrækker det. Når man går ind i Gibraltar skal man selvfølgelig igennem paskontrollen, og når man så kommer til den britiske side, skal man krydse landingsbanen i Gibraltar for at komme ind til byen. Der er kun denne ene landingsbane, så det er her alle fly til Gibraltar lander. Det betyder at hvis der kommer fly, så må man pænt stå og vente, som ved ethvert andet lyssignal, og de holder skarpt øje med at det bliver overholdt og at man holder sig til vejen.

Morgenmad: Noget af det vi lægger vægt på når vi rejser er morgenmaden, en god start på dagen er altså vigtig. På vores første stop blev vi desværre skuffede, for vores morgenmad udeblev den første dag. Der var i båden et nummer man kunne skrive til gennem Whatsapp, så det gjorde vi. De “åbnede” desværre først kl 10, så det ventede vi ikke på, men tog ud i byen for at spise morgenmad. De svarede ca. kl 10, og tilbød at komme med morgenmad, men der havde vi spist. Deres undskyldning var at vores husbåd var blevet opgraderet, så maden havde stået i det gale hus. Det tror vi desværre overhovedet ikke på, vi boede i præcis den type husbåd vi havde bestilt. De lovede også at de ville refundere pengene for den manglende morgenmad, men de penge fik vi selvfølgelig aldrig igen.

Senere samme dag fik vi en kurv med morgenmadsprodukter og frugt til de næste 2 dage som vi skulle bo der, så det var kun den første morgenmad vi mistede. Inden vi tog af sted, havde jeg ikke kunnet finde ret meget information om morgenmaden, men det der stod var at den var fabelagtig, og jeg havde set et billede af nogen der sad og spiste lækre friske mini flütes. Jeg blev desværre slemt skuffet, i min naivitet havde jeg forventet at det var friskt morgenbrød hver morgen, men nej, ikke noget friskt brød overhovedet. Det som man får er en kurv med blandende supermarkeds produkter, så ingen spændende lokale specialiteter. Desuden var der en lille kurv med frugt. Frugten var ok og varieret, mens kurven bestod af kedeligt skiveskåret brød, lidt forskelligt pålæg, marmelade, æg, te-breve, kaffekapsler, mælk, appelsinjuice, youghurt, cornflakes og diverse småkager. I båden er der så man kan riste sit brød og koge eller stege sit æg. Så acceptabel morgenmad, men desværre havde jeg forventet mig mere. Vi ikke anbefale denne morgenmad til nogen, tag i byen og spis eller køb selv ind i supermarkedet.

Restauranter: Der ligger et par restauranter meget tæt på, som vi ikke afprøvede, den ene så faktisk ikke åben ud, så måske har den kun åben i højsæsonen. Den første aften, som var en lørdag aften, gik vi ind til La Linea by. Her er rigtig mange beværtninger og byen summede mennesker, med lyden af legende lokale børn, snakkende voksne og kommentatorer fra de mange storskærme der viste en fodboldkamp på de forskellige udendørs caféer og barer. En rigtig hyggelig by, men det var dog ikke nemt at finde en “rigtig” restaurant, så det blev til en café som serverede nogle fine, men ganske små, snack størrelses lignende retter. De andre dage vi boede her spiste vi derfor i Gibraltar, hvor udvalget af restauranter var stort.

Klippen med de berømte frække aber

En af de steder vi virkelig så frem til at besøge på vores tur, var Gibraltar klippen, for mit vedkommende var det overvejende udsigten og at opleve Europas eneste vilde aber, for Torbens vedkommende var det også at se nogen af de gange der var inde i klippen som var blevet brugt under 2. verdenskrig.

Der er flere måder at komme op på klippen, der er rigtig mange taxaer og busser der skiftevis suser og snegler sig op ad vejene i lange kolonner. Vi ville dog gerne gå rund på egen hånd og ville ikke være afhængig af en gruppe, så vil valgte gondolen. Vi havde ikke købt billetter på forhånd, men jeg kan forestille mig at man nok i højsæsonen kan spare en del tid på at bestille dem online. Her var en lille kø til billetter og forudbestilte billetter, som var ca. lige lange. Den lange kø kom først efter man havde købt/afhentet billetten på vej op mod gondolerne. Vi valgte at købe billetter til at tage gondolen op og ned samt til naturreservatet, en samlet billet til 37£ pr. person. Det endte dog med at vi gik hele vejen ned, så de sidste 2,5£ pr. person kunne vi have sparet.

En af gondolerne på sin vej op og ned af klippen.

Gibraltar aberne

Berberaben som er en haleløs Makakabe, lever, som det eneste sted i Europa, frit på Gibraltar klippen, og myten lyder at så længe der er frie aber her, så længe vil Gibraltar forblive britisk.

Man bliver alle steder gjort opmærksom på at det er vilde aber og at man ikke må røre eller fodre dem. Hvis man alligevel fodrer dem, kan man risikere at få en bøde på 4000£. Ikke desto mindre var det første vi så, da vi steg af gondolen, en dame som satte sig ved siden af en abe og rakte ud efter den. Abens reaktion var et øjeblikkeligt bid i damens arm, inden den flygtede. Med denne oplevelse i mente, holdt vi en god afstand til aberne. Der var dog rigtig mange andre end den føromtalte dame der var meget ivrige for at komme helt tæt på. Diverse taxachauffører og guider yndede også at få aberne til at hoppe op på turisterne, og disse guider har dog en lidt bedre måde at gå til aberne på, så vi så ikke flere bid.

Aberne er bestemt ikke bange for mennesker, og man skal passe på sine ejendele, for de stjæler hvad de kan få fat i, i jagten på lækkerier. Vi så en dame få stjålet sin flaske med vand af en meget agressiv abe, og vi så også en abe sidde på et tag og guffe en pose chips den havde stjålet.

Hvad er der at se i naturreservatet på Gibraltar klippen

Der er faktisk en hel del seværdigheder som man kan se på sin tur rundt på klippen. Den kendeste er nok St. Michaels grotte, som er en lille sti gennem en limstens grotte, der er lyst op af lys i alle mulige farver. Lige inden man har været hele vejen igennem er der en “scene” hvor der med kort mellemrum spilles “Awakening´show”, som er en installation med lys og lyd. Det er ikke fordi man bruger lang tid i grotten, men synes den er værd at se hvis man besøger gibraltarklippen.

En af de ting man ikke kan undgå at se er selvfølgelig udsigten. Den flotte udsigten kan man nyde flere steder når man går rundt mellem seværdighederne, men der er også lavet udsigt-spots som Skywalk, hvorfra man på en lille platform med glassider har 360° udsigt.

Store belejringstunneler (The Great Siege Tunnels) var utrolig spændende at se. Kæmpe lange tunneler, rum og depoter inde i klipperne. Inde fra klippen har man kunnet opbevare ammunition, flytte våben fra den ene side af klippen til den anden, holde udkig og de de mange kanonstillinger har været et godt forsvar. Vi så også WWII tunnelerne, de var desværre ikke særlig oplyst da vi var der, der var flere rum hvor der ikke var lys, og da de var spærret af med tov, fik vi ikke så meget ud af det. Men det er ret fantastisk at der under 2. verdenskrig i denne “underjordiske by” kunne huses hele 16.000 stærke garnisoner, sammen med mad nok til 16 måneder. Et imponerende tunnelnetværk på ca. 55 kilometer er der inde i Gibraltarklippen. Der er også en udstilling, by under belejring (City Under Siege Exhibition), men den så vi ikke. Vi så til gengæld et par af fæstningsanlægene (Battery), O’Hara’s og Princess Caroline’s og det militære kulturarvscenter (Military Heritage Centre), hvilket også var spændende at se.

Fæstningsværket, Den mauriske borg (Moorish Castle), har haft sin del af belejringer og kampe, og selvom borgen er blevet genopbygget er der stadig tegn på kampene. Vi havde set denne borgen på klippen helt nede fra vores husbåd, så vi ville forbi den for at se hvad det var. Den var ikke noget særligt og var hurtigt set, men man kan se ud over landskabet fra toppen.

Det eneste vi ikke fik set, som kunne have været interessant, var Windsor hængebroen (Suspension Bridge), men til sidst var vi trætte, mit knæ kunne ikke holde til mere, og vi var godt fyldt op med indtryk. Vi havde en super fed tur, og vi fik på klippen gået rigtig meget hen og op og ned og op og ned igen. 17,6 km for at være helt præcis, og sikke mange fantastiske oplevelser.

Afslapning ved Playa De Levante

Den sidste hele dag, inden vi tog videre, brugte vi til at slappe af på tagterrassen hele formiddagen, herefter gik vi en tur ved den smukke strand Playa De Levante og sluttede dagen af i byen i Gibraltar.

Ronda, et smukt stop på vejen

Den næste dag gik turen mod El Chorro, men på vejen gjorde vi holdt i den maleriske by Ronda. Et af Andalusiens kendte varetegn, findes i denne mindre by, en flot ikonisk 120 meter høj bro, Puente Nuevo (den nye bro) som forbinder den ældre bydel med den nyere. Der er en fantastisk udsigt oppe fra broen, og hvis man så også tager stierne ned, er her en mindst lige så spektakulær udsigt fra bunden.

Den gamle by var også flot at gå rundt i, og vejret var perfekt til en frokost på en af fortovs restauranterne i centrum. Det kan absolut anbefales at lægge vejen forbi, hvis du kommer på disse kanter.

El Chorro – midten af ugen

The Olive Branch – lidt for meget kollektiv til min smag

En lille times kørsel nordvest for Malaga ligger byen El Chorro, hvor vi skulle være i 2 nætter. Her havde jeg via booking.com bestilt et “luksus” værelse på The Olive Branch. Værterne var gæstfri og hjælpsomme, der er smukke oliven marker i området, men jeg forventede desværre noget helt andet end det, dette sted viste sig at være.

Placering: Stedet ligger “In The middle of nowhere” og vejen hertil er en smal bjergvej, så jeg var glad for at vi ankom hertil i bil. Her bor en del rygsæk rejsende, og jeg ville nødig skulle gå på dem smalle bjergvej som dem, med sparsomme oversigtsforhold og hvor folk kører stærkt. Stedet var valgt ud fra at vi boede tæt på Caminito del Ray, og den del opfyldte stedet, selvom det, med den bjergvej, ikke var i gå-afstand. På deres hjemmeside står der er de ligger 10 min gang fra El Chorro centrum, men tænker at 10 min. kørsel i bil er mere rigtigt.

Indretning: Vi boede i et værelse med eget bad og toilet. Der er en del andre værelser uden, og her var også en masse unge mennesker der camperede på plænen et stykke fra huset i deres små telte. På vores værelse var døråbningen til badeværelset meget lav, vi er begge to ikke ret høje personer, så det er sjældent at vi skal dukke os for at gå igennem en dør, men det skulle vi her. Man har forsøgt med lidt kuglepens streger at signalere at den er lav, men vi bankede begge hovedet ind i den flere gange, desværre. Sengene er heller ikke de bedste, men det går for et par nætter.

Her er fællesarealer med køkken til fri afbenyttelse. På grunden er også en lille pool, vi brugte dog ikke fællesarealerne mere end nødvendigt. Det føles som et ungdomskollektiv med kontant sød røg overalt, så hvis du er til den slags er det helt sikkert perfekt. Der var også et lille bord med 2 stole foran “luksus” værelserne, her lugter der, som alle andre steder, også af sød røg, men her var man da lidt mere privat. Det skal også nævnes at de har deres dyr rendende frit over alt på stedet både inde og ude.

Strøm i vandet: De har nogle problemer med strøm, så de genstartede vores aircondition, hvilket var fint. Men der var også strøm i bruseren, hvilket var virkelig ubehageligt. Man fik strøm gennem sig hvis man holdt brusere i hånden, men hvis man hængte brusehoved op, kunne man dog godt bade i det alligevel, uden at føle at man fik strøm igennem sig, men jeg brød mig absolut ikke om det.

Indgangen til “luksus” værelser med siddepladser ude foran.

Parkering: Det er muligt gratis at parkere på grunden.

Wifi: Her skulle være wifi i hovedbygningen, men jeg ved ikke om det virkede. Vi boede lige bag hovedbygningen, og de sagde at vi nok også ville kunne bruge det på vores værelse, fordi vi boede lige bag hovedbygningen, men her var der altså absolut ingen wifi.

Morgenmad: Morgenmad kan tilkøbes på stedet og vi benyttede os af det en enkelt gang. Vi skulle tidligt af sted for at gå Caminito Del Ray, og værten have lovet at lave en simpel morgenmadstallerken klar til os. Vi kunne selv lave kaffe og te, dog faldt den specielle te ikke i min smag. Morgenmaden bestod af en anelse frugt, noget ost vi ikke brød os om, noget marmelade, en tynd skive hamburgerryg og noget yoghurt. Hertil kunne vi riste noget toastbrød og tage noget kedelig (budget) mysli. Det var fint at de ville lave en tallerknen klar til os, men det var kedeligt og dyrt.

Dagen efter, da vi skulle af sted, valgte vi da også at vi hellere ville af sted og finde et sted på vejen videre at spise morgenmad.

El Caminito del Ray – engang verdens farligste sti

Selve turen er omkring 7,7 km, men der er også et stykke vej at gå til og fra selve stien. Af de 7,7 km er omkring de 2,9 km på de berømte gangbroer der højt over kløften klynger sig til de høje klippesider. Vi havde længe snakket om at gå denne specielle tur, vi glædede os, men var også spændte på, hvor hård den ville være. Dagen før havde vi ved slutningen af ruten, som lå hvor vi spiste aftensmad, set et par stykker komme gående fra turen, og de så temmelig udkørte ud, hvilket kun gjorde mig mere spændt, da jeg godt kan være lidt udfordret med mit ene knæ.

Men ruten var (for os) hverken lang eller hård, men hold op hvor var det en fuldstændig unik og smuk tur. Hvis du er til fantastiske naturoplevelser, må du ikke snyde dig selv for at gå på disse stier langs klippesiderne.

Her ses den oprindelige sti neden under den lidt bredere, men stadig smalle, nye sti.

Historien om Den lille kongesti

Stien blev etableret i starten af 1900-tallet hvor det oprindelige formål var at skabe en service-vej mellem to vandkraftværker, som udnyttede flodens fald på ca. 100 meter. Her kunne man transportere materialer, men stien blev også brugt til dagligt af befolkningen i og omkring El Chorro, som når børnene fra dalen skulle i skole eller når der skulle handles ind.

I 1921 gik den spanske konge Alfons XIII en tur på stien, hvorefter stien fik tilnavnet “El Caminito del Rey”, hvilket betyder “Den lille kongesti”. Men siden 1920’erne blev stien ikke vedligeholdt mere og med tiden gik den i forfald og blev ikke brugt som transportvej mere. Kløften blev i stedet et tilløbsstykke for adrenalin søgende vovehalse sidst i 1990’erne, men efter flere dødsulykker, sluttende med 2 unge mennesker i år 2000 blev stien officielt lukket.

I 2011 var der skaffet penge til renoveringen og dermed gik man i gang med at renovere i stil med den oprindelige sti, og i naturlige materialer. På stykket hvor smalle gangbroer klyngede sig til klippesiderne, byggede man under renoveringen nye sikre gangbroer lige ovenover de gamle faldefærdige, så når man går der i dag, kan man se de smalle hullede usikre broer lige neden under der hvor man selv går. Jeg synes det er ret fedt at man har ladet den oprindelige sti være, det giver lidt perspektiv og man kan ryste lidt i bukserne over hvordan den oprindelige sti må have været at gå på i de sidste år af dens levetid. Der er også under renovationen bygget en platform med glasbund, så man kan få et kig lige ned i kløften. I påsken 2015 stod så en sikker, men stadig betagende, sti klar til at få besøgende igen.

Praktiske tips til Caminito del Ray

Booking: Der er kommet flere partnere der udbyder denne tur, men vi havde booket turen på den officielle side, som også er det billigste, nemlig her: https://www.caminitodelrey.info/en/tickets/buy. Man kan booke turen udelukkende som entre uden guide til 10€ eller man kan booke den officielle guidede tur til 18€. Man skal være ude i god tid, hvis man skal sikre sig en plads. Vi ville nok have valgt turen uden guide, hvis den ikke havde været udsolgt da vi bookede, men det var en super god tur med en virkelig dygtig guide, som vidste utrolig meget om stien og området, så det endte med at vi faktisk var rigtig glade for at vi havde købt turen med guide.

Årstid: Vi gik turen tidligt på dagen og i efteråret, hvilket var koldt til at starte med, men ellers en behagelig temperatur. Om sommeren kan der blive meget varmt, og man skal også være opmærksom på at turen kan aflyses hvis vejrforholdene ikke tillader en sikker tur. Vi var heldige at vores tur ikke blev stoppet ved broen, for det var blæst noget op da vi nåede dertil, men vi fik heldigvis lov til at fortsætte.

Varighed: Turen tager ca. 3-4 timer, og de anbefaler at man møder op ved indgangen til ruten en halv time før det tidspunkt som man har købt billet til.

Ruten: Vandreruten er ensrettet og skal gåes fra Ardales i nord til El Chorro i syd.

For at komme til starten af Caminito del Ray, fra hvor man bliver sat af med shuttlebussen, kan man enten tage en sti på ca. 1,5 km gennem en oplyst tunnel eller en sti på ca. 2,7 km ved siden af Kiosko restaurenten. Det tager ca. 20-35 minutter at gå dette stykke.

Fra hvor man slutter ruten er der ca. 300 meter til shuttlebussen. Toiletter findes kun ved starten og slutningen på ruten.

Parkering:
P: Besøgs Center parkering – koster 2€ pr. dag.
P1: Ved indgangen til Caminito del Ray, Ardales – koster 2€ pr. dag.
P2: Ved udgangen fra Caminito del Ray, El Chorro, P-pladsen er ikke så stor men den er gratis og ligger et lille stykke fra shuttlebussen. Hvis du skal tidligt af sted kan du være heldig at der er en ledig p-plads omkring togstationen hvor shuttlebussen også afgår fra.

Shuttlebus: Der kører en shuttlebus mellem de 3 parkeringspladser. En billet til shuttlebussen koster 2,5€ pr. person og du kan køre med bussen lige så mange gange det skal være på den bestilte dag. Busbilletten kan bestilles via caminitodelray.info når man har købt sin adgangsbillet. Den kan også købes ved bussen, men de taler ikke engelsk og tager kun kontanter.
Du kan læse mere om parkering her https://www.caminitodelrey.info/en/your-visit/faq

Vores Løsning: Vi havde valgt at bo ved Caminito del Rays endestation, El Chorro. Hjemmefra havde jeg i et optimistisk øjeblik troet at vi boede i gåafstand til shuttlebussen i El Chorro, men så tæt på boede vi desværre ikke. Vi kørte derfor de 10 min. ned til byen El Chorro tidligt om morgenen og var så heldige at kunne parkere lige ved stationen. Her ventede vi på shuttlebussen, som så fragtede os forbi besøgscentrets parkeringsplads og videre til udgangspunktet ved restauranten El Kiosko. Til indgangen herfra valgte vi gåturen via den korte rute som startede gennem en oplyst tunnel.

Ved indgangen fandt vi efter noget tid ud af at de guidede ture skulle man vente på ved indgangen nedenfor. Tiderne uden guide er ved den øvre indgang. Kontrollørerne råber klokkeslet op, mest på spansk, men overgiver sig ind imellem når for mange folk ser fortabte ud, og råber det så på engelsk også. Alle får udleveret en obligatorisk hjelm samt hårnet, og de guidede ture får også et radio-headset så man kan høre guiden. Vores guide på turen var englænder og dermed også meget let at forstå. Hun fortalte mange spændede historier og fakta undervejs, og huskede os også på en gang imellem at kigge os tilbage, eller op eller ned.

Ved enden af den officelle sti afleverede vi radio og hjelm igen og gik den sidste bid tilbage mod El Chorro by. Lige inden byen ligger der massere af små boder der sælger mad og drikke, så vi satte os og fik lidt at spise og drikke inden vi gik retur til bilen.

Det fungerede super godt med shuttlebusser, og det var super nemt at vi bare kunne tage vores bil tilbage til hotellet, da vi var færdige. Senere på eftermiddagen kørte vi til Álora og gik en tur gennem byen. Det var en lille hyggelig by, og vi fandt en hyggelig café hvor vi kunne nyde lidt at drikke. Vi var der dog udenfor højsæsonen, så vi fandt desværre ingen åbne restauranter som vi havde håbet på, så aftensmaden måtte vi køre retur til El Chorro efter.

Sevilla – slutningen af ugen

De sidste dage havde vi i Sevilla, her havde jeg booket en lejlighed som lå ret centralt. Parkering vidste vi godt ville blive svær at finde i gadebilledet, og det endte da også med at vi parkerede i et parkeringshus, som bureauet der havde lejligheden havde anbefalet. Parkeringshuset lå tæt ved lejligheden og parkeringsvagten var meget service mindet, og gjorde alt for at kommunikere med os via en oversættelses app. Det var ikke den billigste løsning, men det var nemt og parkeringshuset var døgnbemandet.

Sevilla er en virkelig hyggelig by, som er skab til bare at slentre rundt i, mens man betages af smukke gamle bygninger og med jævne mellemrum dumper ned i skyggen på en af de hyggelige fortovscaféer.

Plaza de España – storslået arkitektur

Den spanske plads skulle vi selvfølgelig også forbi, det er en kæmpe plads, 200 meter i diameter faktisk og med et brusende springvand på midten. Der er en kanal inde på pladsen, med fire broer der krydser den. Udsmykningen er farverig med kakler og fliser og her er smukke søjlegange. Der er 52 dekorerede fliser der viser alle 52 spanske provinser, de dekorerede fliser er meget typiske for Andalusien, og vi så mange spanske turister posere foran lige netop deres provins.

Kæmpe futuristiske forvoksede “svampe” – Setas de Sevilla

Jeg havde læst om dette fascinerende bygningsværk hjemmefra, og vi måtte selvfølgelig op at gå på denne 30 meter høje trækonstruktion hvorfra man kan få en fantastisk 360º udsigt over den charmerende gamle by. Dette er et relativt nyt varetegn i Sevilla, som blev indviet i 2011. Oprindelig hed projektet “Metropol Parasol”, da det blev skabt for at skabe skygge midt i den bagende bymidte, men i Sevilla blev det snart blandt de lokale omdøbt til “Las Setas” som betyder svampe.

Det er ikke billigt, men det var en god oplevelse. Oppe på toppen er der en snørklet sti hele vejen rundt, så man kan nyde udsigten og “svampenes” sjove vaffel-struktur i alle mulige vinkler. Prisen er 15€ pr. voksen og 12€ pr. barn/studerende, men der er også forskellige familiebilletter så man kan få lidt samle rabat. Billetter kan købes på stedet i kælderen eller her https://setasdesevilla.com/en/buy-tickets#scrollEntradas. Med i prisen er også en lille “Feeling Sevilla” reklamefilm, som ikke er noget særligt, men man kan da lige så godt se den i den lille bio, når man nu er der. Man kan også nøjes med at tage rulletrappen til 1. sal, hvor man kan sætte sig på en bænk og nyde skyggen under en af “svampene”, det er ganske gratis, og lidt udsigt for man da også herfra.

Real Alcázar – det smukke palads

Alcázar kommer fra det arabiske og betyder “slottet” eller “paladset”. Dette kongeslot er det ældste i Europa, og er en af de største turistattraktioner i det sydlige spanien. Dette spektakulære palads går tilbage til højmiddelalderen hvor det har været kongelig residens for de arabiske konger, og i dag er de øverste etager af Alcázar besat af den spanske kongelige familie, når de besøger Sevilla.

Her mødes kunst, kultur og arkitektur, og bag de tykke mure fascineres man virkelig af de mange store smukke sale. Man bliver ført tilbage i tiden, som man går gennem slottet. Blandt buer og søjler finder øjet hele tiden flotte udsmykkede detaljer. De for Andalusien kendte smukke fliseudsmykninger, finder man også her.

Der er også et kæmpe område med anlagte haver, et område på 60.000 m² som er blevet udbygget og forandret i tidens løb. Her går man gennem de forskellige haver i forskellige stilarter som byder på vandløb, fontæner, ornamenter, en labyrint og massere af forskellige blomster og buske i forskellige genrer, og det bliver ikke mindre smukt af at smukke påfugle også holder til her.

Vi valgte at vi gerne ville gå rundt på egen hånd, men der er flere udbydere af billetter som også tilbyder rundvisninger. Vi bestilte billetter på deres hjemmeside https://realalcazarsevilla.cliqueo.es/en/. Her kan man dog ikke bestille til samme dag, hvis man vil købe billetten på selve dagen, skal de købes på stedet (såfrem der er flere billetter). Fordelen ved at bestille online er også at man bestiller til et bestemt tidspunkt, så selvom køen ser lang ud når man kommer til sit specifikke klokkeslet, så går det hurtigt når de begynder at lukke ind. Husk at komme til tiden, klokkeslettet bliver tjekket på billeterne. En voksen-billet til Real Alcázar som altid er inkl. adgang til haverne koster 14,50€ og 7,00€ for studerende og pensionister, mens børn op til 13 år er gratis. En lidt skæg detalje er at der er gratis adgang for dem der er født eller er bosiddende i Sevilla by.

Sevilla var virkelig en fantastisk afslutning på vores mini Andalusien rundrejse, og jeg var skønt fyldt op af de mange oplevelser, da turen gik hjemad. Når jeg rejser, handler det for mig meget om at opleve alt det jeg har mulighed for. Jeg vender sjældent tilbage til en destination hvor jeg har været før, så jeg vil have det maksimale ud af rejsen. Men det skal gøres “langsomt”, så jeg er til stede i det. Jeg elsker også at spise en isvaffel i skyggen af et træ, sidde på en fortovscafé med en kop kaffe og betragte livet omkring mig eller slentre en tur gennem ukendte gader, helt uden mål, og tillade mig selv at fare vild (hvilket falder mig ret let). Nogle bliver helt forpustede når jeg taler om alt det jeg gerne vil opleve når jeg rejser, og nogen vil helst selv bare ligge og stege i solen på stranden hele dagen. Skønt hvis man har lyst til det, men massere af aktiviteter og oplevelser samt hyggelige pauser, det er nu altså den bedste cocktail for mig.