Hvem er jeg

Betina Jensen, Betinas Adventures – The World Awaits
Betina Jensen

Hej og velkommen,

Jeg er en helt almindelig dansker, med et helt almindeligt job, bosat i smukke Kolding sammen med min skønne kæreste, Torben, vores dejlige, sammenbragte unge voksne drenge og vores elskede hund, Milla.

Ligesom mange andre elsker jeg at rejse og opleve – især naturoplevelser betager mig. Vinklen på hjemmesiden er min, og af hensyn til vores drenge, undgår jeg portrætter af dem.

Hjemmesiden er skabt som et samlingssted for vores oplevelser – både til glæde for mig selv og for familie og venner, der har lyst til at følge lidt med. Jeg elsker at fortælle historier og tage billeder, og ja – mine drenge mener nok, at jeg tager lidt for mange billeder. Men det kan man da ikke, vel?


Det handler ikke om at imponere, men jeg håber at kunne inspirere.

Min Instagramprofil Betinas Adventures har over 1000 følgere og bliver løbende opdateret med glimt fra livet – især de øjeblikke, der rører og betager mig.


Jeg glæder mig også over at dele nogle af de mange skønne oplevelser, jeg har med Milla – både fra vores ferier, gode gåture og de små ting i hverdagen, der gør livet lidt rigere. Du kan læse mere om Milla og vores eventyr på hendes side Millas side

Milla og Betina i skoven

Alle billeder og tekster på betinasadventures.blog er beskyttet af ophavsret, og må ikke kopieres eller gengives uden forudgående aftale.

Alle informationer givet på betinasadventures.blog er skrevet ud fra egne oplevelser og research, men jeg kan ikke garantere rigtigheden og at oplysninger er ajourførte. Men jeg gør alt jeg kan, for at være din tillid værdig.