
Rethimno og omegnen
Klart blåt vand og græsk charme.
MARTS /APRIL 2025
Sommerhusferie
- Rethimno og omegnen
- Bali Beach – en hyggelig perle
- Melidoni grotten – en smuk grotte med en tragisk historie
- Paraschakis olive Oil – engagement i særklasse
- Margarites – keramikby med lokal charme
- Rethymno – en charmerende græsk by
- Kournas søen – smuk natur og klart vand
- Heraklion – hovedstadens kontrast
- Rethymno – set fra vandet
Min mor havde inviteret hele familien med en uge til en lille by, syd for Rethimno, på Kreta. Vi boede i et stort og lækkert sommerhus, som havde plads til både min brors og min familie.
Der var masser af aktiviteter for både børn og voksne. Den skønne pool blev flittigt brugt – dog mest af dem, der ikke var kuldskære. Der var også en legeplads og rigeligt med legetøj til mine små nevøer, samt et bordtennisbord, som især vores store drenge havde stor fornøjelse af.


Kort om Kreta
Kreta er med sine 8.261 km² den største ø i Grækenland. Den strækker sig over 258 km i længden og op til 60 km i bredden. Øen er præget af storslået natur med høje bjerge, dramatiske kløfter og frodige dale. Der bor omkring 650.000 mennesker på Kreta, hvoraf størstedelen er bosat i de største byer, Iraklion og Chania.
Ankomst til Kreta
Vi ankom til Chania lufthavn om aftenen, hvorfra der var omkring 75 minutters kørsel til sommerhuset. Der var booket lejebiler, vi fik en stor 9 personers bil fra Carwiz. Bilen var fin, havde en del småskrammer, men kørte udemærket. Når det er sagt, så kommer jeg aldrig til at bruge Carwiz igen. Vi blev hustlet, vi følte os i hvert fald snydt, det hele fremstod meget uprofessionelt. Vi blev gentagne gange bedt om at betale ekstra gebyrer oven i den allerede betalte pris. Det virkede nærmest som om, de opfandt nye ting undervejs, vi skulle betale for, bl.a. rengøring og tidlig aflevering. Jeg har aldrig før oplevet at skulle betale for rengøring, og normalt kan man bare aflevere bilen og smide nøglerne i en postkasse ved tidlig aflevering. Min klare anbefaling er at holde sig langt væk fra det selskab. Heldigvis havde vi ingen problemer med selve bilen under opholdet.
Min bror fik først afhentet deres bil lidt senere, da en af deres kufferter ikke var kommet frem – den, som indeholdt hans drenges tøj. Det var en lidt ærgerlig start, men heldigvis blev kufferten lokaliseret og leveret til os sidst på eftermiddagen næste dag.
På vej til sommerhuset fik vi handlet lidt ind til en hurtig aftensmad og morgenmad. Men da vi ankom, blev vi mødt af en imponerende velkomstkurv fyldt med juice, brød, kaffe, pålæg, øl, vin, vand og meget mere. Vi havde slet ikke behøvet at købe så meget selv! Derudover stod der den fineste kage i køleskabet – med lys og små fontæner. Værten var klar over, at vi var kommet for at fejre vores mors 70-års fødselsdag, men så flot en velkomst havde vi alligevel ikke forventet. Det var virkelig en varm og rørende start på ferien.
Vejrudsigten så ikke alt for lovende ud, da vi rejste – der var varslet kraftig regn, og mens vi ventede i Athen under vores mellemlanding, fik vi endda en advarsels-SMS om voldsomt vejr og skybrud. Morgen efter blev vi så vækket af endnu en SMS-advarsel. Vores telefoner lå på et lille metalnatbord, så de gav godt med lyd – det var noget af en opvågning. Heldigvis ramte det voldsomme vejr ikke vores område, og vejret viste sig at være langt bedre end forudset hele ugen.
Den første dag var også min mors fødselsdag. Hun blev vækket med fødselsdagssang, og min bror og hans familie havde hentet frisk brød hos bageren. Hans kæreste havde endda medbragt danske flag og bordpynt, så morgenbordet var flot dækket op. Selvfølgelig havde vi alle gaver med – en rigtig hyggelig og festlig start på dagen.
Bali Beach – en hyggelig perle
Vi indtastede “Bali Beach” i GPS’en, men det viste sig, at den del af stranden, vi først ankom til, faktisk hed Livadi Beach. Det var et smukt lille strandstykke med klart vand og en række charmerende tavernaer langs vandet. Desværre var vi der lidt for tidligt på sæsonen, så de eneste mennesker, vi mødte, var dem, der var i gang med at klargøre restauranterne til åbning.



Vi kørte derfor videre til den strand, der reelt hedder Bali Beach, som lå lige i nærheden. Her fandt vi en lille, hyggelig strand omkranset af barer og tavernaer med udsigt til vandet. Vi spiste en sen frokost på den eneste restaurant, der havde åbent – til gengæld var den godt besøgt af både lokale og turister. På trods af at vi bestilte hele ni forskellige retter, kom maden ind på samme tid, og alt blev serveret med et smil. Betjeningen var venlig og imødekommende, og vi fik både gratis raki og kage, på husets regning, til dessert.
Om aftenen kørte Torben og jeg en tur til lufthavnen for at hente Jalte, som ankom en dag senere end os andre. Imens hyggede resten af familien sig derhjemme med tapas og den flotte fødselsdagskage.
Melidoni grotten – en smuk grotte med en tragisk historie



Dagen efter kørte vi til Melidoni grotten. Kreta har mange grotter, og denne skulle være en af de mere interessante. Den var ikke særlig stor, men den var oplyst på en måde, så det skabte den helt rigtige grotte-stemning.
Grotten har en tragisk historie fra krigen mod Tyrkerne, hvor 370 indbyggere samt 20-30 oprørere gemte sig her. Udgangen til grotten blev spærret med en masse brændbart, som der blev sat ild til, så alle i grotten blev kvalt.
Adgangsforholdene her var gode, og der var parkeringspladser lige ved. Ved indgangen lå også en lille café, hvor man kunne nyde udsigten over det smukke landskab. Inde i grotten var der opsat flere skilte med information, så man kunne sagtens bruge længere tid her, hvis man ønskede at fordybe sig – vi var der i under en time.
Paraschakis olive Oil – engagement i særklasse
Herefter gik turen til Paraschakis Olive Oil, en familiedrevet olivenfarm. Her behøvede man ikke bestille tid – man dukkede bare op. Vi blev mødt med stor venlighed og imødekommenhed.
Det første vi så da vi ankom, var en flok nuttede hundehvalpe – et stort hit. Generelt var der mange dyr på farmen: hunde, påfugle, parakitter og høns. Mine små nevøer kom faktisk aldrig længere end til at snakke med dyrene.



Værten brændte for at fortælle historien om den udvikling der er sket indenfor olivenproduktion – fra de gamle håndredskaber til de moderne presser, de bruger i dag. Hun var både sjov, gæstfri og havde virkelig noget på hjerte. Det var hendes mands bedsteforældre, der startede farmen, og hun viste os både de historiske redskaber og det moderne anlæg, de i dag også presser oliven for andre på. De modtager typisk 10 % af udbyttet som betaling for presningen.
Vidste du, at der skal 15–20 kg oliven til bare én liter ekstra jomfruolivenolie? Vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe en dåse med hjem.
Margarites – keramikby med lokal charme
Efter besøget på olivenfarmen kørte vi videre til Margarites – en lille by kendt for sin keramik. Vi gik en kort tur gennem byen og nåede ikke at kigge så meget på keramik, men fandt en hyggelig restaurant, hvor vi spiste frokost. Vinen blev serveret i en keramikkande, og brødet kom på et keramisk fad, så vi fik da en lille fornemmelse af byens stolte håndværkstradition.
Mens vi sad der, kom der et ordentligt regnskyl, men heldigvis kunne vi søge i læ sammen med de lokale inde på restauranten. Det blev en hyggelig afslutning på en oplevelsesrig dag.
Rethymno – en charmerende græsk by


Dagen efter besluttede vi os for at tage en tur til Rethymno. Om torsdagen er der marked i byen, så vi havde aftalt at mødes dér. Det var dog lettere sagt end gjort at finde parkering – både vores bil og min brors endte med at holde et godt stykke derfra. Alligevel lykkedes det os alle at finde frem til markedet. Min mor fulgtes med os, og vi gik en tur rundt og kiggede på de lækre varer – friske grøntsager, lokal olivenolie, honning, krydderier og tøj. Vi købte lidt forskelligt, og bagefter fortsatte vi ind mod byens centrum, hvor vi gik rundt og kiggede i butikker.
Frokosten blev indtaget på en hyggelig taverna, der lå på et lille torv. Rethymno er virkelig en skøn by med masser af små, stemningsfulde gader og et væld af charmerende spisesteder.


Efter frokost gik vi mod kysten, hvor min mor mødtes med min brors gruppe. Resten af os gik en tur langs vandet ved den gamle borgmur – en virkelig smuk strækning. Der var også tid til at sidde og nyde en isvaffel, og vi fik set det hyggelige og livlige havneområde med palmer.
Om aftenen tog vi til den lille by Pigi, som lå ganske tæt på, hvor vi boede. Det tog kun kort tid at gå til restauranten The Leaky Cauldron, hvor vi nåede at spise flere gange under vores ophold. Maden var lækker, servicen var i top, og stedet kan varmt anbefales, hvis man kommer forbi området
Kournas søen – smuk natur og klart vand



Fredag blev min mor og min brors familie hjemme, men jeg havde længe haft et øje på Kretas eneste ferskvandssø, Kournas, som jeg gerne ville opleve. Der skulle efter sigende være en sti hele vejen rundt om søen, men på grund af højvande kunne vi desværre ikke komme ret langt.
I stedet kunne man leje vandcykler – og det gjorde vi selvfølgelig. Det kostede 20 €, og udfordringen var, at de kun tog kontanter, men det lykkedes heldigvis at få det løst, selvom vi sjældent ligger inde med kontanter. Udlejeren anbefalede os at sejle over til et område med træer, hvor man kunne være heldig at se skildpadder. Selvom det stadig var tidligt på sæsonen, så vi faktisk en hel del skildpadder, der lå og nød solen, og flere hoppede i vandet, da vi langsomt passerede dem med vandcyklen.
Vi spiste frokost på en taverna med en fantastisk udsigt over søen. Selvom der allerede var en del gæster, var de stadig i gang med at åbne for sæsonen, så menukortet var noget begrænset. Tjeneren virkede enten helt ny – eller bare lidt langsom – og maden tog sin tid at komme på bordet. Kvaliteten af maden var vel hvad man kunne forvente af sådan et sted. Rimelig, men ikke fantastisk. Da vi efterfølgende ikke kunne få kontakt med hende, gik vi op til baren for at betale. Her fik vi så stukket den gratis dessert i hånden. Mens jeg betalte, spiste nogle af drengene hurtigt desserten, men jeg brød mig ikke om den. Ingen tvivl om at restauranten lever af den gode udsigt til søen, og den var faktisk det hele værd.



Efter frokost kørte vi videre til Xiro Chorio, hvor der ligger en vandrerute. Vi gik ikke hele turen, men lidt over 3,5 kilometer blev det til – bare nok til at få rørt os lidt og nydt naturen.
Om aftenen havde min bror og hans kæreste sørget for indkøb til en lækker omgang grillmad. Der var en skøn terrasse ved huset med en stor grill, så mens Torben stod for tilberedningen af kæmpe store bøffer, pølser og laks på grillen, blev der i køkkenet forberedt forret og frisk salat. Det blev et fantastisk måltid – dog alt for meget mad – men heldigvis var der rigeligt til, at vi kunne grille igen en anden dag.
Heraklion – hovedstadens kontrast
Lørdag tog vi alle sammen en tur til Heraklion. Jeg syntes, det kunne være spændende at opleve Kretas hovedstad – og allerede på vej ind i byen mærkede vi tydeligt kontrasten til den charmerende stemning i Rethymno. Her stod tiggere flere steder, og byen havde generelt ikke den samme hyggelige atmosfære. Heraklion føltes langt mere som en storby, med alt hvad det indebærer.
Skønt at brugt tid på at gå i butikker og få shoppet lidt skønne græske ting. Mindre fantastisk var at vi spiste frokost på en lille fint udseende restaurant i centrum, men hvor betjeningen desværre var arrogant og mad og drikke en parodi. Senere gik vi en tur ned til havnen og så Port Heraklion, hvor bølgerne slog dramatisk ind mod molen – et flot og lidt vildt syn. Vi mødtes også med min bror og hans familie, til en drink. Min mor var med os i begyndelsen af dagen, og hun fulgtes med dem om eftermiddagen.



Rethymno – set fra vandet
Den sidste dag havde vi booket to motorbåde, så vi kunne sejle ud fra Rethymno og se byen fra havet. Bådene var ret nye, fungerede rigtig godt, og vi havde en dejlig tur på vandet. Selvom vejret var stille og næsten uden vind, var en times sejlads lige tilpas – mere kunne min mave nok heller ikke have klaret.
Efter sejlturen spiste vi på en af de hyggelige restauranter nede ved vandet. Udsigten var helt fantastisk, og stemningen var rolig og afslappet. Vi sluttede dagen af med lidt shopping – både nogle småting til os selv og lidt gaver at tage med hjem.



Dagen efter gik turen hjemad – men det var lige ved, at vi ikke alle kom med flyet. Min brors bil punkterede på vej til lufthavnen, præcis sådan en situation man altid frygter. Heldigvis fik vejhjælpen hurtigt fat i en taxa, som forstod alvoren og kørte dem til lufthavnen på rekordtid. De nåede endda at få indtjekket bagagen, selvom skranken officielt var lukket. Så mod alle odds nåede vi alle ombord på flyet – og kunne nyde en afslappet rejse hjem resten af vejen.
Det havde været en skøn tur til Kreta. Vi havde været på Kreta før, så vi var bevidst gået uden om nogen af de allerede besøgte turistmål. Vi oplevede massere af nye spændende sider af øen, som vi ikke havde set før. Vi sugede den smukke natur til os, mærkede atmosfæren i de små byer og kaosset i storbyen. Vi fik slappet af og hygget os i det store, lækre palads af et sommerhus. Hold op, hvor jeg elsker ferie!




