Lapland, Finland

Efter en god nats søvn og en lækker morgenmad havde vi vores første tur kl. 10, vi skulle ud og køre hundeslæde. Efter at vi sidste år havde været på en 3 dages hundeslædetur på Svalbard, glædede vi os virkelig meget til at få en lille tur med hundeslæde igen.

Da vi blev hentet ved resortet var vi 30 personer, som efter en grundig instruktion, blev delt i grupper af 10 personer. I vores gruppe var der en familie med mindre børn som havde en længere slæde, så de kunne være 4 sammen, 1 voksen og 2 siddende børn samt en stående voksen. Vi andre kørte 2 og 2. Så 4 slæder i alt. Der var 2 guider der fulgte os på snescootere, en forrest til at guide hundene og 1 bagerst. Det ærgerlige ved dette var lugten fra snescooterne, men ellers en rigtig fin tur på ca. 7-10 km af små snoede skovstier. Halvvejs på ruten tog en af guiderne et par billeder af os og vi kunne bytte fører.

Da vi var retur kunne vi snakke og nusse med hundene. Herefter samledes vi i et båltelt til en kop varm saft og en småkage mens vi kunne stille spørgsmål om hundene og en af guiderne fortalte lidt om dem. Det eneste jeg kunne tænke på var dog, hvornår vi skulle ud til hundene igen. Vi sluttede besøget med at hilse på hvalpene, de var vist 7 måneder, så lige i ballade alderen. “Så pas på jeres vanter” blev der sagt, og alligevel fik de stjålet en vante. Slædehundene er Huskies men her i hvalpegården blev der også passet labrador hvalpe. Vi var mange mennesker om hvalpene, men efter et par minutter var det alligevel os der var omgivet af en flok hvalpe. Jeg endte endda på manges kamerarulle, da jeg blev overslikket og kæle-nappet af en en skøn ivrig hvalp. Med så megen hundekærlighed, så var det en perfekt start på min dag.

Snowshoe Walk to the Arctic Nature – med snesko i den dybe sne

Kl. 14 stod vi senere klar igen, nu skulle vi på en 2 timers gåtur i skoven iført snesko. Efter at have fået et par snesko hver, gik vi ned mod skoven, hvor vi kunne tage dem på. Vi var 20 personer, samt 1 guide og 2 hjælpere. Guiden gik forrest, med os alle i en række bagefter sig, en hjælper omkring midten og en bagerst. Den første halvdel af turen gik vi lige efter guiden og hun fortalte og udspejde spændende ting i skoven. Vi startede på en stor skovsti, men guiden drejede hurtigt ind i den uberørte sne mellem træerne. Her var ingen stier, dem lavede vi selv i guidens fodspor. Vi så fx. meget store spor efter en hare, den havde, som hun forklarede det, spredt tæerne godt for ikke at synke ned i sneen.

Skoven vi gik i så, med sine små træer, meget ung ud, men det var den ikke. Her voksede træerne bare meget langsomt, så et lille træ kunne let være 20 år og et større kunne let være 100 år gammelt. Halvvejs på turen drak vi en kop varm saft og spiste et par småkager. Den ene af hjælperne fortalte om hendes guksi (det samiske navn) / kuksa (det finske navn), som er den traditionelle kop, som vi fik serveret de varme drikke i, når vi var på ture. Dem på turene var af plastik og kunne gå i opvaskemaskinen, men de rigtige er håndlavede og af træ, træ som er selvrensende og antibiotisk, så de måtte slet ikke vaskes op. Hun fortalte at hendes svoger fremstillede dem, så hun havde stor viden om dem, og fortalte meget passioneret omkring dem. Om hvordan man ikke skulle købe dem, de skulle i stedet gives i gave, og om hvordan de skulle indvies og meget mere. Af alle de guider og hjælpere vi mødte heroppe, var det tydeligt, at dem med kniv og guksi i deres smukke bælter, var dem som havde den samiske kultur helt inde under huden, og dem var hende her absolut en af.

På turen tilbage tog vi bagtroppen, så andre også kunne komme til at gå forrest. Her erfarede vi at gruppen var alt for stor. Når der blev gjort holdt, havde vi ikke en chance for at høre hvad der blev snakket om. Desuden var det ualmindeligt kedeligt at gå der i gåsegang som en flok dumme gæs. Det havde efter min mening været meget bedre at dele os i 2 eller 3 grupper, det ville alle have fået meget mere ud af.

Temperaturen var kun omkring frysepunktet, så det var tung sne vi gik i, og vi fik dermed også rigtig testet hvilken forskel det gjorde, at have sneskoene på. Det var generelt en speciel oplevelse at gå med dem på, jeg havde ikke prøvet det før, men når man bare havde lidt afstand mellem fødderne når man gik, så var det faktisk let. Det med at vende på en tallerknen var derimod svært, så der måtte jeg lige en tur i sneen. Jeg var heller ikke den eneste der var nede, så mange af de andre deltagere havde de samme udfordringer som mig.

Ovenpå en rigtig god dag, spiste vi om aftenen en lækker lappisk menu på restaurant Aitta, inden vi sluttede af med en god kop kaffe.

På vores 3. dag så vi solen for første gang heroppe, det var lige efter morgenmaden, og det var desværre en kort fornøjelse. Men den var der, og jeg var altså ikke den eneste der stod med kameraet fremme i ren begejstring.

Snowmobile Safari into the Wilderness – med fuld fart af snoede stier gennem den hvide skov

Kl. 10 startede dagens udflugt, hvor vi skulle på en 2 timers tur på snescooter. Vi har prøvet det en enkelt gang før, men denne gang var det i dagslys. Vi var 20 personer til 2 guider. Først blev instruktioner og sikkerhed gennemgået i fællesskab. Bagefter deltes vi i 2 grupper, vi skulle alle køre 2 og 2, så hvert par valgte en snescooter, og så var vi af sted.

Vi gjorde nogle små stop undervejs, så guiden kunne se at alle var med. Vi kørte af snoede snescooter spor gennem skoven, mange af dem officielle spor med afmærkninger mod diverse byer. Der var faldet sne om natten og om morgenen, så det var en virkelig smuk tur gennem den hvide skov. Det er sjovest at køre, men jeg nød også at sidde bagpå med mit kamera i hånden, og bare suge indtrykkene til mig, mens vi susende og hoppende kørte gennem den hvide skov. Undervejs tog guiden billeder af os, og halvvejs ude kunne vi bytte fører. Sjovt nok havde de fleste, ligesom os, valgt at manden kørte ud og kvinden kørte hjem.

På vejen tilbage var dem bag os pludselig væk, så guiden måtte vende om og køre retur efter dem. De vende dog få minutter efter tilbage sammen med guiden, men vi aner ikke hvad der havde opholdt dem, om de var kørt fast, bare sakket bagud eller noget helt tredje. 

Sauna Experience with Outdoor Jacuzzi – foreningen af varme og kulde

Bagefter var vi en privat tur i sauna og udendørs jacuzzi. Vi havde booket at have det fra kl. 13.30-15.00. Området bestod af omklædningsrum, toilet, bad med 2 brusere, elektrisk sauna og en stort udendørs spa. Her var håndklæder, tøfler og en flaske vand til os hver. Det var lige i overkanten varmt for mig, men det var total hyggeligt at det småsneede men vi var der, så kunne man blive kølet lidt af de små bitte snefnug der dalede ned, mens man sad i det varme vand. Både sneen, den kolde luft og vores halve liter vand var mit anker. Men til trods for at jeg var ved at gå til af varme, var det faktisk ret hyggeligt.

Santa Claus Village – byen hvor julemanden bor

Lidt hen af eftermiddagen tog vi så Apukkas shuttlebus til Santa Claus Village. Turen med bussen tog små 10 min, og vi brugte så 1 time på at gå rundt og kigge på de oplyste julegader. Vi fik selvfølgelig også stået på polar cirklen, som er markeret på torvet. Derudover gik vi på julemandens posthus som er pyntet op og hvor man kan se julemanden, men da vi nåede køen til julemanden, sprang vi fra.

Området består mest af restauranter, overnatningsmuligheder og souvenir butikker, og her er fyldt med turister i alle aldersgrupper. Julemandsbyen er kendt, og når vi boede så tæt på den, skulle vi selvfølgelig opleve den, og selvom vi ikke brugte ret meget tid her, synes jeg stadig at den var besøget værd. Senere på vores rejse var vi her kl. 22 en aften, og på det tidspunkt gik der kun få andre turister rundt her. Hvis man kan undvære de åbne butikker, kan det godt anbefales at opleve det sidst på aftenen, hvor der var helt roligt, og hvor de smukke julelys rigtig kom til deres ret.

Vi sluttede dagen af med at tage til Rovaniemi centrum, hvor vi fik slentret lidt rundt og kigget på byen. Vi fandt også en hyggelig lille lappisk pasta restaurant, hvor vi fik lækre tigerrejer til forret og hjemmelavet pasta med rensdyr til hovedret. Det var et virkelig hyggeligt sted at indtage dagens sidste lækre måltid.

Horse Sleigh Ride in the Arctic – med hesteslæde gennem skoven

På vores 4. dag skulle vi rigtig på slædekørsel. Vi startede med hesteslædekørsel gennem skoven kl. 14. Vi var 9 gæster, 1 guide og 1 trainee. Trækhesten hørte egentlig ikke til i det arktiske klima, jeg mener at guiden sagde at at den var fra Estland. Det var en stor flot trækhest, men den led lidt under at det var lidt varmt for årstiden. Der var også en lille pony, den skulle ikke trække slæden, men var blot med som selskab til trækhesten. Slæden var så stor at den var til os alle, lidt ærgerligt synes jeg, det betød at man var langt væk fra hestene.

Turen var også ret kort, efter ca. 45 minutters slædekørsel var vi tilbage hvor vi startede. Undervejs havde vi et sammenstød med nogle rensdyr, det havde guiden aldrig oplevet før, sagde hun. De deler åbenbart ca. 300 meter af den samme vejstrækning. Hun mente at vi havde været langsommere end normalt og rensdyrene havde været hurtigere. Meget uprofessionelt, og skræmmende for rensdyrene som er meget sky dyr. Men hvis man trækker de 5-10 minutters gang til slæden fra opsamlingsstedet fra, samt de 5 minutters instruktioner og folks finden på plads i vognen, var det en hestetur på under en halv time, inkl. rensdyr problemer. Så jeg tør da slet ikke tænke på hvor lang tid turen havde taget, hvis vi ikke havde stoppet for rensdyrene. Og vi havde været langsommere end normalt sagde guiden, så det kan da godt nok være en ultra kort tur.

Da vi kom tilbage brugte guiden ca. 15 min på at få taget billeder af os alle sammen, sammen med trækhesten og derefter få spændt hestene fra. Den næste halve time sad vi i en hytte, hvor hun gik i gang med at starte et bål. Vi blev budt en kop varm saft og en småkage, mens hun snakkede lidt overfladisk om Lapland og heste. Hun skævede tit til uret, og 5 min. i halv blev vi fulgt tilbage til resortet. Turen havde dermed taget 1,5 time og ikke de 2 timer de reklamerede med. Men ikke det store tab, jeg tror ikke nogen af os gæster gad være længere tid i bålhytten, og 2 af gæsterne var endda allerede gået lige efter hesteturen. Både guide og trainee var unge piger, de var meget søde, men de fangede ikke vores interesse.

Hestene var skønne, men jeg synes ikke at selve turen var noget værd.

Vandretur på den frosne sø

Da vi kom tilbage gik vi en lille tur på omkring 4 km ude på den frosne sø, der lå lige ved resortet. Det var en lækker tur i klart vejr. Vi gik mest i snescooternes præparerede spor. Jeg hyggede mig lidt over at man kan gå på sådan en kæmpe sø, og at når man gik udenfor sporet kunne man synke i sne til knæene i den løse sne, uden at komme i nærheden af vandet.

Reindeer Sleigh Ride Across the Night – tæt på de sky, men smukke rensdyr

Efter at have indtaget endnu et lækkert aftenmåltid i restauranten var vi kl. 20.30 klar til en 3 timers oplevelse med rensdyr. Vi har været omkring 30 gæster, og efter at være blevet hentet af 2 guider, gik vi til rensdyrenes område, hvor alle slæderne stod klar. Der var en del hjælpere her, som havde klargjordt det. Den ene guide gav os instruktioner, og hun tog 10 af os med i sin gruppe. Rensdyrene var en og en spændt foran hver slæde, og så var de sat sammen til en lang kæde. Vores kæde var kun på 5 slæder, de andre gæster havde en kæde på 10 slæder. Der var plads til 2 voksne i hver slæde, og vi var så heldige at sidde forrest i vores kæde. Det forreste rensdyr blev sat på til sidst, og guiden gik ved siden af det og trak det. Jeg tror turen var et loop, så de 2 grupper blev trukket hver deres vej, men jeg kan ikke være sikker, for det var temmelig mørkt.

Vores guide var venlig og enormt rolig ved rensdyret hun trak. Dette rensdyr var også en af hendes favoritter, og han var virkelig smuk. Dragula hed han, eller noget der lød cirka sådan. Vi havde under instruktionen fået at vide at rensdyrene ofte trak op på siden af slæden foran, men at de var skræmte dyr, som ikke brød sig om at blive rørt, så man måtte absolut ikke røre ved dem, selvom de kom helt tæt på. Rensdyret bag os gik konsekvent lige til venstre for mig, ganske tæt på, og nogen gange stak han endda hele hovedet ind over slæden. Hold da op det var svært, ikke at måtte røre ham, men jeg gjorde det ikke. Da han på et tidspunkt rystede sig lidt, blev det forreste rensdyr faktisk så skræmt at det hoppede op i luften, så den var altså god nok med at de var meget skræmte dyr.

Slædeturen hver vej tog cirka en halv time. Halvvejs stod 2 telte med tændte bål, et til hver gruppe. I teltet blev vi budt en kop varm saft, en småkage og en rigtig lækker rensdyrpølse som vi grillede over bålet. Imens fortalte vores guide en masse historier og fakta om rensdyr, som hun vidste enormt meget om, så det var virkelig spændende. De rensdyr som trak slæderne her, var alle hanner, da det ellers kunne give en noget forøget bestand. Halvdelen af året arbejdede de med at trække slæder, og i den anden halvdel af året, var de så frie dyr. Dog var de ikke mere frie end at alle rensdyr har en ejer i Finland. Det er rigtig svært og vil tage mange år at blive godkendt til at have rensdyr, så det letteste er at blive født ind i det, og det var vores guide. De er så godkendt til at have et vist antal rensdyr, men som hun sagde, så kan det være svært at tælle dem, når de går frit rundt. De er mærkede, og har en af deres rensdyr en kalv gående, ja, så mærker man også den. Men der kan nemt blive nogen væk, og så nogen gange finder man dem først, ved optællingen året efter.

Selvom turen var meget turistet, var det en virkelig god tur. Alt var timet og tilrettelagt og med en dygtig guide. Faktisk, når jeg tænker tilbage, er denne tur med rensdyrslæde gennem den mørke skov, nok det der har gjordt det største indtryk på mig. For at gøre det endnu bedre sneede det endda lidt på vej ud, og endnu mere på vej hjem. Det var ret fantastisk at blive trukket gennem den mørke sneklædte skov af det smukkeste rensdyr og med et andet rensdyr gående lige ved siden af. Med sneen dalende hørte vi kun lyden af deres hove og slædens meder mod sneen. Wow altså.

Den 5. dag slappede vi af den første del af dagen, hvilket vil sige at jeg fik prøvet kælkebakken, vi fik gået lidt rund på resortet i det hyggeligste snevejr samt siddet ude og drukket varm chokolade.

Chill and dine at Ice Restaurant – rundvisning og middag på ishotel

Om eftermiddagen skulle vi så til Arctic Snow Hotel, et af verdens få ishoteller. Vi tog en Apukka shuttlebus til Santa Claus Village, hvorfra der var opsamlingssted for Arctic Snow Hotels shuttle bus. Det var lidt af et cirkus ved opsamlingsstedet, og buschaufføren fik sin sag for. Efter alle os der stod klar var kommet om bord i bussen, dukkede en gruppe op, de lød som indere, og de skulle også med bussen. Men de var i gang med drikkevarer, mad og is, og skulle så først til at spise deres is og drikke ud. Chaufføren skynder på dem flere gange, der var en tidsplan der skulle overholdes. Efterhånden kom nogen af dem ind i bussen, men en mand som virkede som ham der prøvede at holde styr på dem fortalte at der stadig manglede nogen. Chaufføren gav dem endnu 2 minutter, og manden løb ud og råbte til nogle flere mennesker, og lidt flere kom slentrende, de havde bestemt ikke travlt, selvom det virkede som om at manden prøvede at skynde på dem. Hele bussen lugtede efterhånden kraftigt at indisk mad, som de jo ellers ikke måtte have med ind i bussen. Skønt. Endelig begyndte chaufføren så at køre, men vi kom kun cirka 100 meter, så kom manden løbende op til føreren igen og fik bussen stoppet, løb ud af bussen og råbte af endnu flere mennesker, som åbenbart også skulle med. Denne gang var der også et lille barn med en kæmpe kælk iblandt, men det lykkedes da også efter lidt tid og råben frem og tilbage at få dem med om bord også, og endelig var vi så på vej.

Turen tog ca. 50 minutter fra Santa Claus Village inkl. opsamling i Rovaniemi city også. Da vi kom frem, blev nogen få der skulle starte med at spise, taget ud af gruppen og fulgt direkte til restauranten. Vi andre skulle på rundvisning, og Torben og mig skulle have spisning senere i isrestauranten. Guiden fortalte lidt om stedet, om de kunstnere der udsmykkede hotellet og om hvordan det på 5 uger opbygges hvert år. Hvert år opbygges det lidt anderledes, lidt bedre, og der er ikke engang altid det samme antal værelser, i år var der 20 værelser. Ishotellet havde åbent fra 15. december til 31. marts, så jeg synes det er lidt imponerende med det store arbejde der bliver lagt i at bygge noget så unikt som kun består i så kort en periode.

Guiden demonstrerede også hvordan deres sne-sauna virkede. De graver en masse rum langt nede, så man er i en lille privat sne-sauna under jorden. Hver gang saunaen bruges forsvinder der en lille smule af snevæggen, men de kan alligevel bruges omkring 50-100 gange. Han viste os også de sten som bliver brugt, som når man kastede vand på dem, frigav meget varme og røg. Vi prøvede udenfor på en bænk at sidde ved siden af stenene da guiden smed vand på, og vi blev øjeblikkeligt indhyllet i røg og kunne mærke varmen de frigav. Ret fascinerende. Saunaen bliver ikke så varm som en traditionel sauna, og varmen holder heller ikke så længe, men jeg synes konceptet er sjovt, og der skulle ikke være andre i verden der har det. Det kunne godt tænkes at jeg er nød til at prøve det en dag.

Bagefter var vi på egen hånd rund rundt for at se alle værelserne, og her var guiden bare i nærheden, så han kunne guide os den rigtige vej rundt. Værelserne på ishotellet var smukt udsmykket, nogle mere end andre, og i flere forskellige stilarter, men alle utrolige og unikke. Alle værelser på nær et var åbent så man kunne besøge dem, i år havde de et hemmeligt rum. Til dette hemmelige værelse kunne man kun kigge ind gennem et lille nøglehulsformet hul i væggen. Nøglehullet kunne ikke sidde i en dør, for der var ingen døre på et ishotellet, kun et gardiner som man kunne trække for i “døråbningerne” til værelserne. Værelserne var åbne for besøg frem til kl. 21, hvorefter de overnattende gæster kunne få deres værelser.

Det er også muligt at blive gift på ishotellet, her var et flot kapel, hvor gæsterne ville kunne sidde på isbænke beklædt med rensdyrskind. Jeg tænker dog at det nok går ret hurtigt, sådan et isbryllup.

Efter at have beundret alle værelserne, gik vi i isbaren. Her er selve baren, samt bænke og borde lavet af is. Vi skulle selvfølgelig her have den klassiske drink i isbaren, som blev serveret i et shotglas lavet af is. Vi valgte bartenderens yndlings finske vodka, vi var jo trods alt i Finland, og vi havde ingen steder fået serveret vodka indtil da. Nu er jeg ikke så meget til vodka, men jeg må give ham, at den faktisk var ganske okay. Efter at vi havde tømt glassene, skulle de, traditionen tro, kastes mod væggen.

Vi sluttede vores besøg på ishotellet med spisning på isrestauranten, som var en 3 retters menu. Hovedretterne var der flere valgmuligheder til, de vælges på forhånd og vi havde valgt elg. Drikkevarerne vælger man når man kommer, men der er ikke det store udvalg. Der var en slags rødvin og en slags hvidvin, så det var så den man kunne få, hvis man ønskede vin til maden. Det var sådan set også fint, men vinen var ikke specielt god. Det var maden til gengæld, den var meget bedre end vi havde forventet. Man spiser sådan et sted for oplevelsen skyld, ikke for at få serveret en gourmet middag, så vi forventede os ikke det store, men vi var rigtig godt tilfredse.

Når man bestiller spisning er det til et specifikt klokkeslæt, så de kører serveringerne samtidig. Serveringerne blev dog kun startet samtidig, og serveringspersonalet havde massere af overskud, til at lade os spise i forskellige tempi. Flere andre gæster var færdige inden vi var nået til desserten, og et par kom også for sent, men serveringspigerne havde helt styr på det. 

I isrestauranten spiser man ved borde som er lavet af is, på bordrene er der skruet nogle plader fast, som mad og drikkevarer sættes på. Bænkene er også af lavet af is, godt beklædt med rensdyrskind, og selv desserttallerknen var lavet af is. Vi havde selvfølgelig godt med tøj på, så vi kunne absolut nyde denne enestående oplevelse.

Ville man have et større udvalg af mad og drikkevarer eller trængte man til at få varmen, så lå der også en “almindelig varm” restaurant og en “almindelig varm” bar tilknyttet ishotellet.

Kl. 21 steg vi på Arctic Snow Hotels bus tilbage mod Santa Claus Village, hvorfra jeg havde bestilt en taxa til at køre os den sidste bid til hotellet, da der ikke kørte flere Apukka shuttle busser så sent på dagen. I Santa Claus Village var der kun få mennesker ude i gaderne på dette tidspunkt, og alle lysene skinnede flot, så det var rigtig fint lige hurtigt at se den tidligere proppede julemandsby på denne, for mig, mere charmerende måde.

Den 6. dag var hjemrejsedag, så efter en rolig start på dagen, var vi snart på vej mod lufthavnen og videre hjem. Alt forløb som det skulle, så i løbet af natten var vi godt hjemme igen, trætte, glade og taknemmelige med massere af dejlige oplever i baggagen.

Inden vi tog af sted havde jeg været lidt spændt på om jeg ville blive meget skuffet over turen, for det var et sted jeg havde set på sociale medier, og jeg vidste ikke om det kunne leve op til dette glansbillede som de prøver at skabe. Alt i alt lykkedes det dem nu meget godt, og selvom turene var meget turistede, hvilket vi var fuldt ud klar over at de ville være, så fik vi set rigtig meget og fik mange spændende indtryk.