Ontario, Canada

Næste dag kørte vi, efter en hurtig gang morgenmad, nordpå mod Algonquin Provincial Park. Turen tog lidt over 4 timer, og jeg havde været lidt spændt på hvor svært det ville blive at finde frem til mødestedet, da der stod at man ikke kun stole på GPSen. Dem der kender mig ved at jeg kun kan finde vej ved hjælp af GPS. Så ja, lidt udfordret. Turen gennem parken til mødestedet var dog fint beskrevet, så vi fandt det heldigvis helt uden problemer.

Med trætte muskler gled vi gennem det sceniske landskab

På strandbreden mødte vi den gruppe mennesker, som vi skulle tilbringe de næste 3 dage sammen med. Den bestod, foruden guiden Ben, af et par fra Italien og 2 mænd fra England. Vi blev dermed 9 personer i alt, som blev fordelt i 3 kanoer, således at Ben sejlede med italienerne og Jalte sejlede med englænderne.

Efter en sandwich på stranden fulgte en kvik-guide til at padle i kano. Så med hver vores paddel fulgte vi efter Ben ud i vandet til omkring knædybde. Her viste han os hvordan vi skulle padle og hvordan styrmændene skulle styre. Vi havde hjemmefra købt nogle badesko til formålet, men det føltes alligevel helt forkert og meget mærkeligt bare at gå ud i vandet med sit tøj og sko på. Vandet var dog en fin temperatur og solen skinnede dejligt på os, så det var på ingen måde koldt.

Al oppakningen blev derefter fordelt i kanoerne og så var vi af sted. Turen var på omkring 12 km og tog omkring 4 timer. Der var et enkelt sted hvor vi skulle transportere kanoerne, og al oppakningen, over land, men det var kun en lille portage på omkring 300 meter, resten af vejen skulle der padles.

Sejlturen var super smuk, og vi så bl.a. Lommer, som er svømmende fugle med røde øjne som jager under vandet. Vi skulle også igennem en bæverdæmning, som Ben måtte fjerne lidt af, for at vi kunne passere. Langs kysten lå der også et par sommerlejre, noget der for mig kun er set i diverse amerikanske ungdomsfilm, og det var lidt sjovt det ene sted hvor vi kunne høre hvordan begejstrede unge mennesker hujede og heppede, så vi ikke var i tvivl om at alle de mennesker der var samlet derinde havde gang i nogen konkurrencer. Jeg kunne godt mærke undervejs at man bruger nogen muskler som man ikke er vant til, og vi kunne også høre på flere af de andre, at de havde det ligesådan. Men det gør ikke turen mindre smuk, kun mere intens. Følelsen af at have “fortjent” at nyde naturen hvor vi var, var virkelig tilfredsstillende.

Der ligger teltpladser langs kysten i et stort område af parken, og vi så en del andre kanoer i området vi var i. Når man booker en plads, så booker man ikke en specifik plads, så guidens førstevalg af plads var optaget da vi nåede dertil, men der lå heldigvis en anden god plads tæt ved, som så blev “vores” plads. Teltpladserne er simple, der er kun et bålsted og en “thunderbox”. En “thunderbox”, er et komposttoilet, altså et dybt hul med en stor trækasse over med et stort trælåg på. Når man så smækker låget i efter at have udført sit private ærinde, giver det et ordentligt brag, deraf navnet. Ben hængte også en pressening foran, så man havde lidt privatliv, når man skulle på “boxen”, hvilket var et stort plus.

Da vi ankom til pladsen var musklerne trætte, men vi fik slæbt bagagen op, rejst teltene og gjort dem klar med soveposer og underlag. Vi satte også nogle hængekøjer op, som var skønne at ligge og slappe af i, og hvor man kunne hvile ryggen. Her lå man så og kiggede op mod himlen mellem de store træer eller nød udsigten ud over den blanke sø. Det var ret fantastisk. Ben lavede aftensmad, mens et par stykker tog en frisk svømmetur i det klare vand. Nogen fik gang i bålet, mens andre af os samlede brænde dertil.

Efter maden så Torben en skildpadde lige i vandkanten ved vores lejrplads, vi skyndte os alle sammen derned, og den svømmede faktisk længe rundt lige der ved vores lejrplads. Jeg synes den var rimelig stor, omkring 50 cm tror jeg, og vi fik vist også alle taget en del billeder af den.

Efter maden ristede vi skumfiduser over ilden, spiste S’mores og drak varm cacao. Bagefter blev alt vores mad, men også tandpasta og tandbørster, lukket ned i tønder, som blev hejst højt op i træerne. Det var for at undgå bjørnebesøg i vores lejr, og selvom vi kan synes at det virker lidt overdrevent, så var det helt alvorligt. Man ønsker ikke at få besøg af en sulten bjørn.

Den aktive hviledag

Næste morgen stod vi op før solen, hoppede direkte i tøjet og tog så på vandet, på jagt efter dyreliv. Vi så en bæver, som jeg tror var lidt utilfreds med vores tilstedeværelse, den var oppe flere gange hvor den virkede som om den skældte os lidt ud med sine lyde. Vores kano var ikke så tæt på som de andres, men vi kunne sagtens se den og især høre den. Solen var langsomt ved at stå op som vi padlede rundt, og det var virkelig smukt. Sådan en solopgangstur på vandet er noget af det fra Canada som jeg husker som det absolut bedste. Da vi kom tilbage lavede Ben morgenmad, en lækker ret med æg, og mens vi ventede på morgenmaden, nød jeg morgenkaffen fra hængekøjen, med udsigten til den smukkeste solopgang. Så kan dagen vist ikke starte meget bedre.

Efter morgenmaden gjorde vi klar til dagens udflugt, hvor vi sejlede et lille stykke hen til et sted hvor vi kunne gå en tur. Vi skulle have vores udleverede insekt-net-bluser med, hvor hætten på blusen kunne trækkes hele vejen over hovedet, så vi var godt beskyttede. Den var ikke behagelig at have på i varmen, men hvis man tog den af, fik man den alligevel meget hurtigt på igen, for insekterne var virkelig nærgående.

De andre vi mødte på denne sti var unge mennesker som brugte stien som passage mellem 2 søer, altså skulle de slæbe kano og oppakning tværs over øen. Selvom vores ben var friske, var jeg nu glad for at vi bare skulle bære os selv. Det var en fin tur gennem naturen, og meget rart at se lidt fra landsiden også. For enden af stien spiste vi en snack mens vi sad og nød udsigten, inden turen gik tilbage.

Da vi kom tilbage til vores lejrplads demonstrerede Ben hvordan man kom tilbage op i sin kano, hvis den kæntrede, og bagefter fik Tjalfe lov til at prøve også. Resten af dagen blev brugt på at svømme i det lækre vand hvor vi boede og slappe af ved bredden. Vi nød også at ligge i hængekøjerne, spise frokost, holde øje med alle de små nysgerrige jordegern, samle mere brænde til aftenens bål og gå lidt på opdagelse omkring vores lejr. Efter aftensmaden sejlede vi ud mens solen gik ned, dyrelivet så vi her ikke så meget til, men solnedgangen var betagende.

Tilbage til civilisationen

Næste morgen, vores sidste morgen her, tog vi igen på jagt efter dyreliv, og vi så igen bævere men også en hejre og en odder var helt oppe over vandet for at kigge på os. Vi fik ingen elge set, desværre, sandsynligheden skulle ellers være ret god, men sådan er det jo når det er vilde dyr.

Efter morgenens sejltur lavede Ben lækre blåbærpandekager til morgenmad, og vi fik pakket lejren sammen. Det var allerede blevet vores sidste kano-dag, og turen gik hjemad. På vejen tilbage gjorde vi stop ved nogle klipper hvorfra man kunne springe i vandet. Alle dagene havde vi været super heldige med det stille vand, men det sidste stykke hjem var over mere åbent vand, så her var der lidt bølger. Selvom vores arme efterhånden var trætte da vi nåede til det sidste lidt hårdere stykke, lod vi os overhovedet ikke mærke med at det var hårdt. Der blev heller ikke vekslet mange ord, for vi koncentrerede os alle om at holde kanoen så vi krydsede op mod bølgerne og roede af alle kræfter, så vi ikke risikerede at kæntre.

Da vi kom tilbage til vores udgangspunkt blev der taget et gruppebillede, og derefter var folk hurtigt videre. Vi havde alle steder vi skulle videre til. Vores næste destination var et hus øst for Ottawa.

Natur og hovedstad

Da vi havde fået pakket bilen kørte vi mod Plantagenettet som ligger i den østlige del af Ontario. Her havde jeg booket et hus ved floden, ikke for at bade eller fiske, men bare fordi det er smukt og afslappende. Turen kom dog til at tage en halv time længere, da den adresse som jeg havde sat GPS’en til, viste sig at eksistere 2 steder i samme område, og jeg havde selvfølgelig valgt den forkerte.

Huset ved floden

Vi var fremme i løbet af aftenen, og vores første indtryk af huset blev desværre at stifte bekendtskab med den dårlige kloakering. Efter 1. første person på toilettet, kunne det ikke trække ud, og næste morgen havde yderligere 2 personer været på toilet, uden at det kunne trække ud. Ikke den bedste start, men jeg fik fat i ejeren som reagerede med det samme. Han henviste til en svupper, som vi dog ikke kunne finde, så han kom hurtigt forbi. Det lykkedes så med den fundne svupper, at få gang i toilettet. Men under hele opholdet måtte vi være påpasselige med toilettet.

Huset “Open space water front haven” var booket gennem Vrbo, og lå lige ved floden, med den smukkeste udsigt. Alle de billeder der var på annoncen lignede fuldstændigt, men dog var der uden for billedrammen, samlet godt sammen af alt mulig ragelse rundt omkring. Der var også en platform nede ved floden som lignede at den kunne styrte sammen hvert øjeblik det skille være, og ejeren må have tænkt det samme, for den var spæret af, ikke på en pæn/diskret måde, men dog spærret af.

I det nordlige Plantagenet hvor vi boede fandt vi et lille supermarked, som indeholdt det meste, dog til kiosk priser, men det var fint til lidt indkøb til morgenmaden. Senere på dagen kørte vi så lidt længere så vi kunne komme i Walmart og få købt rigtigt ind.

Første dag her var ren afslapning, og vejret holdt til både morgenmad og frokost på altanen, men i løbet af dagen kom regnen. Jeg er dog lykkelig for at det først var her vi fik regn, især vores kanotur dagene forinden ville have været en helt anden oplevelse, hvis vejret ikke havde været med os. Om aftenen fandt vi en film i fjernsynet og spiste mærkelige chips der udfordrede smagsløgene.

Hovedstaden Ottawa

Dagen efter havde vi besluttet at køre til Ottawa, som langtfra er den største by i Canada, men hovedstaden skulle vi da se. Den ligger i Ontario, men lige på den anden side af floden, som løber igennem byen, ligger staten Quebec som er fransktalende, så på disse kanter er alle skilte både på engelsk og på fransk.

Vi parkerede i udkanten af byen for at gå mod centrum, og måske var det tidspunktet på dagen, men jeg har aldrig oplevet en by med så mange hjemløse som sad og gik midt på hovedgaden. Mange var også tydeligt påvirkede af stoffer, og vi snakkede om at de måske ventede på at apotekerne åbnede hvis man her uddelte metadon, men vi fandt ikke ud af det.

Vi brugte hele dagen på at gå rundt i Ottawa, hvor vi fik oplevet byen, set Canadas parlement på Parlament Hill, vi fik stået under kæmpe edderkoppen foran National Gallery, vi fik fulgt en båd blive lukket igennem sluserne hvor Rideau kanalen løber ud i Ottawa River, vi fik set kunstfærdige malerier i bybilledet og meget mere.

Vi var super heldige med vejret, på trods af at vejrudsigten havde varslet regn hele dagen. Det holdt tørt hele dagen, indtil vi sad under en kæmpe markise på en restaurant og spiste aftensmad. Herefter hold det så op, netop som vi gik tilbage mod bilen, og endelig regnede det så igen, da vi siddende i bilen, var på vej hjem. Hvor heldige havde vi lige lov til at være.

En regnvejrsdag

Jeg planlægger ofte en god del af programmet hjemmefra, hvilket nok er fordi jeg ikke bryder mig om at gå glip af noget. Men vores sidste dag i Plantagenettet, havde jeg ladet stå åben. Jeg havde håbet, at vi kunne nyde naturen ved huset, men vejret var ikke med os, da det silede ned hele dagen. Vi havde også snakket om at man kunne være kørt til Montreal, men vi synes det var for meget kørsel for at slentre rundt nogle timer i en våd by. Vi besluttede i stedet at køre til en nationalpark for at gå en tur. Vi fandt en park, Voyageur Provincial Park, med en lille “loop” vandresti “Coureur des bios” på 3-4 km. Det var en våd tur, og det lykkedes os faktisk at gå forkert, så turen blev lidt længere. Men det var jo en ret kort tur, så det gjorde ikke noget, og det var dejligt at komme lidt ud.

Alle de parker vi så i Canada virkede som om at de var enormt populære at overnatte i. Der var rigtig mange camping områder inde i parkerne, og det er helt sikkert sådan at canadierne selv elsker at campere.

Thousand Island – øerne ikke dressingen

Vores længste stræk var da vi skulle fra Plantagenettet til Toronto, en køretur som ville tage mindst 6 timer, så halvvejs havde jeg booket at vi skulle opleve Thousand Islands. Selvom stedet ikke skiltede med nogen forbindelse til dressingen, menes det faktisk at dressingen oprindeligt stammer fra denne region.

Der er flere steder man kan sejle ud fra for at opleve øgruppen, og turene er af varierende længere. Vi havde valgt en 1 times sejltur fra Gananoque. På vejen dertil kørte vi mest mulig af tiden langs Saint Lawrence floden, bl.a. af 1000 Islands Parkway. Det tog lidt længere tid, men det var en flot rute.

På tur mellem de tusinder af øer

Thousand Islands består af 1.864 øer, hvilket jo egentlig er en del mere end navnet antyder. Det er en øgruppe i Saint Lawrence floden, som strækker sig fra Kingston. Den er beliggende mellem Canada og USA, og det er et rigtig flot område, som er helt specielt fordi der ligger så mange øer, hvoraf rigtig mange endda er beboede. Jeg har aldrig set noget lignende. Øerne varierer i størrelse, og den største er over 100 m², men mange er små og huser bare en enkelt bolig. For at være medregnet som en ø skal den mindst være 0,093 m² (1 square foot) over vandet og have mindst 2 levende træer.

Båden vi var med havde en båndet speaker, som undervejs fortalte diverse fakta om stedet. Vi havde fået gode pladser på det åbne øverste dæk i første række på båden, så vi kunne også rigtig nyde udsigten. Vejret var gråt, men holdt faktisk tørt mens vi sejlede. Det gav vand bagefter, men med efterfølgende kun lidt våd frokost, så havde vi endnu engang været heldige.

Toronto, en spændende storby

Vi havde kun to dage i Toronto, altså en hel dag samt ankomst- og afrejsedag, hvilket er i underkanten. Set i bakspejlet ville jeg gerne have byttet en af dagene i Plantagenettet til en mere i Toronto, men havde vejret været bedre mens vi var i Plantagenettet, så er jeg alligevel ikke sikker.

Vi boede i en lejlighed i hjertet af Toronto. Lejligheden havde tilknyttet parkeringsplads i bygningens kælder, så det var super nemt. Toronto er trafikeret, hvilket vi nok engang mærkede på vejen hertil, men da vi først var der, var det virkelig lækkert at vi boede så centralt.

Højt til vejrs i CN Tower

Jeg havde hjemmefra booket at vi om formiddagen skulle op i CN Tower, da det var det vigtigste for mig at opleve i Toronto. Vejret var smukt og klart først på dagen, så det var en god beslutning at vi tog derop først på dagen. Observationsdækket er i 346 meters højde, med et 360 graders view over hele byen, så man får virkelig en fantastisk udsigt. Man kan også bevæge sig ud på en “glasbund”, så man føler at man står eller ligger “i luften” og kan kigge lige ned. Der er også en cafe, så man kan sidde og nyde udsigten over en kop kaffe, og selvfølgelig er der også en kæmpe stor gavebutik ved udgangen, som sælger alle de souvenirs man kan drømme om.

Når man er oppe i tårnet kan man derfra købe en tillægsbillet til at komme et niveau yderligere op. Det gjorde vi, vi havde fået det anbefalet, og når vi nu var her, ja, så skulle man jo nødig gå glip af en endnu mere betagende udsigt, især ikke på så flot og klar en dag. Når man kommer til den øverste lille kugle på tårnet, så er man på det højste observationsdæk, som er beliggende 447 meter over jorden. Der hænger også et pendul deroppe, hvilket gør at man kan holde øje med hvor meget bygningen svajer. Og ja, den svajer i blæsevejr. Selv da vi var der på en vindstille dag, svajede den lidt. Jeg er glad for at vi tog hele vejen op til den øverste kugle, men hvis du spørger mig om jeg egentlig syntes at det var pengene værd, så er svaret nej. Når man var så højt oppe, gjorde de sidste meter for mig ikke den store forskel. Desuden kunne man på det øverste dæk ikke læne sig ud mod glasset, som man kunne på det almindelig dæk, så det føltes for mig ikke mere specielt.

Uanset om man tager til det øverste dæk eller ej, så er det helt sikkert værd at tage en tur op i CN Tower, de store panoramavinduer sørger for en storslået udsigt hele vejen rundt.

Toronto rundt

Jeg havde en lang liste over alle de ting jeg gerne ville se i Toronto, så det var en begivenhedsrig dag. Vi nød at indsnuse alle duftene i St. Lawrence Torvehallerne, hvor vi også købte frokost, som vi spiste på deres terrasse. Vi gik en tur rundt i det virkeligt charmerende Distillery District. Vi kom forbi et hundespringvand. Vi passerede smukke Royal Ontario Museum, som desværre var under restaurering. Vi gik op til Casa Loma, et nyere slot som har været brugt i flere film. Vi beundrede det kun udefra, men jeg kunne godt have haft interesse i at se det indefra, hvis vi havde haft god tid, for prisen dikterede at man skulle bruge tid på det.

Vi burde måske have taget metroen et par gange, men det gjorde vi ikke. Vi havde til tider meget trætte ben, men så stoppede vi fx. for at drikke en Bubble Tea. Vi fik gået rigtig mange kilometer på vores dag i Toronto, lidt over 25 km faktisk, og de andre drillede mig også med at jeg ikke havde haft styr på alle afstandene. Men sådan er det, når der er så meget man gerne vil se, og kun lige læser op på det aftenen før.

Dagen efter, som var vores hjemrejse dag, tog vi forbi et shoppingcenter, hvor vi alle fik kigget lidt på butikker, og jeg fik shoppet lidt. Vi sluttede derefter af med en god kop kaffe inden turen gik mod lufthavnen.

Selvom vores Ontario rundrejse hverken bød på bjørne eller elge, havde vi mange magiske oplevelser. Fra pulserende Toronto til kulturelle Ottawa. Fra de små beboede Thousand Island øer til et af turens absolutte højdepunkter Algonquin Provential Park, hvorfra noget af det jeg husker bedst er den smukke solopgang set fra en kano, og den betagende farverige morgen himlen, som blev spejlet i det stille vand, set fra hængekøjen, mens jeg nød dagens kop kaffe. De mange små livlige og nysgerrige jordegern som vi så løbe omkring overalt i parken, er også et sjovt minde. Vores storslåede møde med Niagara Falls skuffede heller ikke, det er fascinerende naturkræfter der her efterlader et minde for livet. Ontarios charmerende kombination af byliv og ægte natur skabte fantastiske eventyr.