Shelter

Familien Jensen og Petersen i shelter.

Oplev naturen fra et shelter

Det er blevet meget populært at tage på shelter-tur, og det forstår jeg godt. Det er primitivt på en ret 1. klasses måde.

JULI 2022

En shelterdag
  1. Oplev naturen fra et shelter
  2. Hvad skal man være opmærksom på, når man tager på shelter tur:
  3. Hvor kan man booke et shelter?

Vi havde booket en overnatning i shelter, så sammen med et par af drengene og hunden tog vi på sheltertur. Vi kan rigtig godt lide at være i naturen, og jeg synes at den primitive måde man overnatter på i et shelter er 1. klasses, for man er godt skærmet mod regn og vind, og ja vi fik da også vand denne sommeraften og nat.

Et shelter, og ja, jeg skriver et shelter, men hvis du er en af dem der mener at det bør hedde en shelter så må du bære over med mig. I følge retskrivningsordbogen er der nemlig frit valg om man siger en eller et, og ja, jeg foretrækker så at sige et.

Hvis du ikke ved hvad et shelter er, så er det typisk en hytte bygget af træ, hvor den ene side er åben. Der er også bund i, så man ikke sover på jorden, men det er ikke isoleret. Der er oftes plads til 6-8 personer, men mindre og større shelters findes også. Ofte er der i forbindelse med shelteret en god bålplads. Er der flere shelters på en lejerplads, vil det som regel være med bålpladsen som centrum. Der er også ofte borde og bænke på pladserne, og nogle gange er de endda overdækket.

Der er shelters over hele landet, og ofte er det ganske gratis at benytte dem. Nogle kan man booke, og det er jeg mest tilhænger af. At have pakket sovegrej, mad og det hele, for så at finde ud af at nogen andre har fået samme ide og har indtaget det shelter man havde planlagt, det holder ikke. For kan man ikke booke, så er det selvfølgelig først til mølle der gælder. Hvis man ikke booker, så hav telt med, for mange af pladserne må man også slå telt op på. Hvis man booker på en plads hvor der også må være telte, så har man desuden kun fortrinsret til selve shelteret og ikke til hele lejrpladsen, så der kan komme andre med telt der også bruger pladsen.

Jalte og Milla i shelter.

Vi havde booket Påby Enge shelteret, som ligger smukt med udsigt over engen ned mod åen i nærheden af Harte, Kolding. Shelteret ligger i udkanten af skoven, så pladsen ligger godt i læ. Shelteret er beliggende ved ruten Påby Enge (gul rute), så der er en fin sti dertil, og gode gå-tur muligheder når man er der. Man kan parkere 350 meter derfra, så der var ikke så langt at slæbe baggagen. Det er ganske gratis, men man skal have vand og brænde med hjemmefra. Vi havde også hunden med, i snor naturligvis. Så hundekurven og hundetæppe/dyne skulle også med, da det er koldt ude i juli måned i Danmark, også for hunden.

Det var en skøn tur, med bålhygge, pølser og snobrød samt lækre gåture i området. Det var også ret luksus at her er overdækket bord med bænke, så da regnen tog til, sad vi under tag med et glas vin og spillede Uno.

Har du fået lyst til en sheltertur på Påby Enge kan du læse mere og booke her: https://hartevaerket.dk/harteslojfen/#shelter

Milla nyder udsigtin fra Påby Enge shelter pladsen, hun er meget facineret af tog.
Milla nyder udsigtin fra Påby Enge shelter pladsen, hun er meget facineret af tog.

Hvad skal man være opmærksom på, når man tager på shelter tur:

  • Vand, nogle pladser har drikkevandshane, man ofte tager man det med hjemmefra. Husk rigelig væske, så der også er til morgenkaffen.
  • Parkering, mange steder kan man ikke parkere ved shelter-pladsen, det er forbeholdt vandrere. Så undersøg hvor langt du evt. skal gå med din oppakning. Nogle sheltere kan man også sejle til, det kan man fx. til Påby Enge.
  • Brænde, nogle gange er der brænde ved shelterpladsen, men ofte skal man selv tage med. Man må samle fra skovbunden (husk at undersøge reglerne som er forskellige for offentlige og private skove), men det er ofte ikke særlig godt/tørt brænde.
  • Affald, husk selv at tage alt dit affald med dig når du går, så vi holder naturen ren. Det er ikke ret tit at der er skraldespande tilknyttet.
  • Toilet, nogle gange er der et muldtoilet i nærheden, men nogle gange skal man gå et godt stykke, så sørg for at være opdateret på hvor det er, inden behovet melder sig.
  • Liggeunderlag og sovepose, husk at det ofte er rigtig koldt om natten, også om sommeren.
  • Musik, man må gerne lytte til eller spille musik, men ikke på en støjende måde.
  • Hund, ofte må man tage hunden med, bare den er i snor.

Hvor kan man booke et shelter?

Man kan booke rigtig mange sheltere på naturstyrelsen hjemmeside, og de er også rigtig gode til lige at skrive lidt om pladsen, så man ved hvad man får. Man kan booke op til 2 overnatninger i træk på en plads, og de kan bookes 3 måneder frem i tiden. Se mere og book på https://book.naturstyrelsen.dk

Hvor kan man booke et shelter?

Den genfundne bro

Broen som blev dækket til …

Det pulært at tage på shelter-tur, og det forstår jeg godt…

Malta

Øen med det turkise vand …

Venedig

Den romantiske by over dem alle …

Skriv en kommentar