Lisse, Holland

Vindmøller og grønne autentiske træhuse

Vi havde bestemt os for, at vi ville bruge vores første dag på at se nogen af Hollands berømte vindmøller, så vi kørte til Zaanse Schans. Det lå cirka 45 minutters kørsel fra hvor vi boede, men det skulle være et stort flot område. Selve området er gratis at besøge, men vi parkerede på den tilknyttede betalingsparkering, så på sin vis betalte vi alligevel. Prisen for parkering lød på 15 €, så man kunne måske finde et sted i nærheden at parkere, hvis man vil spare de penge. Parkeringspladsen var dog godt fyldt, og der var ikke meget plads at komme rundt på, så jeg var glad for at det ikke var mig der kørte.

Zaanse Schans var en rigtig turistfælde, men selvom her var rigtig mange turister, var oplevelsen alligevel smuk og speciel. Det var et rigtig hyggeligt område at gå rundt i, med mange charmerende grønne træhuse, små kanaler og vindmøller på stribe langs Zaan floden. Vindmøllerne blev i sin tid placeret der af helt strategiske grunde, for floden blev brugt til at transportere varer og materialer på.

Nogle af de charmerende huse er i dag stadig private hjem, mens andre er værksteder, butikker, spisesteder og museer. Vi besøgte ikke nogen af husene, men min mor og mig betalte til gengæld de 7,5 € pr. person det kostede at komme op i en af vindmøllerne. En ret ublu pris, men der var en flot udsigt deroppefra, og jeg elsker udsigtspunkter.

Til sidst gik vi op på broen over Zaan floden, som vi var kørt dertil af. Herfra fik vi et flot view ned over floden og vindmøllerne der står langs den. I alt brugte vi omkring et par timer ved Zaanse Schans, uden mad eller drikke pauser. Man kan uden tvivl bruge længere tid her, men vi ville hellere lidt væk fra turist knudepunktet.

På vej til Zaanse Schans var vi stoppet for at tage billeder af en af de flotte tulipanmarker. Da turen gik hjemad, gjorde vi holdt ved et af de steder, hvor der var mange flotte farvede tulipaner i sirlige rækker. Vi havde om morgenen pakket en termokande med kogt vand, så vi på hjemvejen kunne finde et smukt sted at nyde en stille kop kaffe. Jeg kunne dog ikke sidde stille og var ivrig efter at gå langs blomstermarkerne. Man kan godt gå og drikke kaffe samtidig med at man tager billeder, kan jeg afsløre, selvom det ikke var helt let. Desuden smager kaffen altså bare tusind gange bedre, når den indtages med sådan en udsigt. Vi sluttede dog af med at sidde lidt og bare nyde de farverige marker.

Da vi kom hjem, satte vi os ud i vores skønne lille have og nød en kold, lokal øl i det lune forårsvejr. Jeg havde læst mig til, at der lå en smukt beliggende restaurant ved søen, kun fem minutters gang fra hvor vi boede. Anmeldelserne lød virkelig lovende, så vi besluttede os for at gå derned og spise aftensmad.

Vi fandt et bord med udsigt over søen, perfekt placeret halvt i sol og halvt i skygge. Maden var virkelig lækker, og servicen var god. Der var endda en lille vandrutsjebane ved søen, så jeg kan sagtens forestille mig, at stedet er et hit for børn om sommeren. Der var godt fyldt op, og det forstår jeg godt. Beliggenheden var smuk, stemningen hyggelig, maden god og priserne fair. Man kunne også køre dertil, så hvis du kommer forbi området, kan jeg varmt anbefale at kigge forbi Como & Co. Jeg anbefaler sjældent restauranter, men når et sted som dette er en oplevelse i sig selv, er det svært at lade være.

Efter maden besluttede vi os for, at gå resten af turen rundt om søen, hvor der var en lille sti. På bagsiden af søen løb en kanal parallelt med søen, og på den anden side af kanalen havde man en virkelig flot udsigt til blomstermarkerne.

Stien blev efterhånden mere og mere tilgroet, men stadig fremkommelig. Pludselig kom vi forbi en svanemor der lå på æg. Torben og Milla der gik forrest kom ret tæt på, og blev lidt forskrækkede, da hun pludselig kom til syne og skræppede op om, at hun tydeligvis ikke ville forstyrres. Så vi gik selvfølgelig i en god bue udenom.

Vi kom dog ikke hele vejen rundt om søen, for pludselig var vi fanget af vand på alle sider. Der havde helt sikkert været en bro engang, men det var der åbenbart ikke længere, så vi måtte vende om, og gå samme vej tilbage. Selvom vi måtte vende om, var det stadig en virkelig smuk tur, med lækker helt privat udsigt til de smukke tulipanmarker.

Blomsterparken over dem alle

Allerede da Keukenhof åbnede for billetsalget i midten af oktober sidste år, var jeg inde og købe billetter hertil via deres hjemmeside. Prisen var 72 € for 3 voksenbilletter samt en parkeringsbillet. Ud over at billetterne er billigere online end ved indgangen, undgår du også risikoen for at gå forgæves, hvis der er udsolgt. Parken har kun åbent i en relativt kort periode, typisk fra midten af marts til et stykke ind i maj, og især i højsæsonen er efterspørgslen så stor, at billetterne ofte bliver revet væk.

Selvom vi boede under 5 km fra parken, havde jeg som sagt også bestilt parkering. På den måde skulle vi ikke bruge tid og energi på turen frem og tilbage. Jeg havde bestilt billetter med ankomst kl 10, og vi kørte dertil i god tid, da vejnettet ved parken er travlt, og der godt kan være kø. Vi kom nu ret nemt igennem, men jeg tror også at det er værst midt på dagen.

Vi brugte omkring fem en halv time i parken inkl. flere skønne pauser. Der er flere spisesteder i parken, og det er bygget op sådan lidt streetfood agtigt med madboder. Selv de store restauranter er der forskellige madboder indeni, så udvalget er stort. Kvaliteten af det vi fik var også i orden, men billigt er det selvfølgelig ikke.

Jeg så dog ingen skåle med vand til hundene noget sted i parken, hvilket undrede mig, da der var en del hunde. Vi havde ikke slæbt vandflaske og skål med, hvilket vi oftest gør, men vi købte bare vand på flaske, som Milla drak af en stor kop.  Intet problem.

Vores første stop var frokosten. Vi valgte mad fra en af boderne i en af parkens større restauranter, som blandt andet serverede gourmet-hotdogs og sandwiches. Maden smagte rigtig godt, men desværre viste noget af den sig at være ret stærk, uden at det fremgik af beskrivelsen. Det betød, at min mor ikke fik spist ret meget af sin frokost. Hun havde dog ikke lyst til at prøve noget andet, så hun nøjedes med det, hun kunne spise.

Senere fandt vi et andet sted, hvor vi satte os med en kop kaffe og lidt vand, ledsaget af småkager. Det var et lækkert pusterum, hvor vi også kunne hvile benene lidt. Der var mange besøgende i parken, og det var ikke let at finde et ledigt bord ved restauranterne, men det lykkedes heldigvis for os begge gange.

Rundt omkring i parken var der også opstillet mange bænke, hvor man kunne tage en pause og nyde omgivelserne. De blev flittigt benyttet af de mange gæster, der havde brug for at hvile benene og tage indtrykkene ind.

Parken er utrolig smuk, og det er spændende, som de blander farverne på de smukke forårsblomster. Laver smukke mønstre, som giver et forskelligt udtryk, om de ses langt fra eller tæt på. Der er også alléer med blomstrende træer, hvilket giver nogle smukke kontraster til blomsternes farver under dem. Bedene var helt forskellige, selvom flere af blomsterne gik igen. Der blev leget med forskellige farvesammensætninger samt højden af blomsterne.

Der var selvfølgelig mange i parken her i tulipanernes højsæson, men de fleste folk var afslappede, og nød det ligesom os. Der var nogle store runde træde “puder” på den store sø som vi sprang over, for begge gange vi kom forbi, var der lang kø til dem. Men ellers har vi ikke følt os begrænset af de mange mennesker, og vi var hele to gange over den lille sti med træde sten, som Milla godt kunne lide.

MAN MÅ GERNE HAVE SIN HUND MED I KEUKENHOF

Man må medtage 1 hund pr. person, og den skal selvfølgelig holdes i snor.
Hunde må dog ikke medtages i de indendørs Pavilloner og restauranter.
husk at der er mange mennesker, så gør op med dig selv, om det er noget din hund vil være tryg ved.

Der var mange, der ligesom os havde taget hunden med i parken. De kom i alle former og størrelser, og de fleste var utroligt søde. Flere af dem skulle selvfølgelig lige hilse på Milla undervejs. Det samme gjaldt en del af de menneskelige gæster, som også følte et stærkt behov for at stoppe op og hilse på hende. Milla nød tydeligvis al opmærksomheden, og der var ingen tvivl om at hun satte stor pris på at være med på tur.

Vi havde en fantastisk dag, med mange skønne billeder både på nethinden og kamerarullen da vi kom hjem. Bagefter kørte vi til byen Noordwijkerhout, hvor planen var bare at købe ind til en stille aftensmad hjemme, men byen var fuld af liv, for det viste sig at de afholdt det årlige blomstershow, Corsoweek. Det afholdes i blomsterstriben fra Noordwijk til Haarlem, og handler om forårsblomster. Der var mange unikke kunstneriske blomsteropsatser og et herrekor sang folkeviser til glæde for en masse fremmødte. Nogle dage har jeg læst at de også har parader, men det havde de ikke da vi var der, så det må blive en anden gang, at vi oplever det.

Charmerende Amsterdam

Sidste dag på vores lille hollandstur satte vi kursen mod Amsterdam, en by jeg ikke før havde besøgt, og som derfor føltes som et helt naturligt valg. Vi var dog ikke interesserede i at skulle køre bil i Amsterdam, men det behøver man heldigvis heller ikke, for de har et glimrende Park & Ride koncept, hvor man parkerer bilen udenfor byen og tager metro, sporvogn eller tog til centrum.

Vi valgte at parkere ved Sloterdijk hvor der var massere af P-pladser, og det fungerede upåklageligt. Vi tog metroen ind og toget tilbage. I metroen kan man betale med et kontaktløs betalingskort, ved at holde det mod betalingsanlægget ved på- og afstigning. Hjem købte vi en fysisk billet, da vi skulle bruge den når vi skulle tjekke ud fra parkeringspladsen, for at få Park & Ride rabatten.

TIP:

Stor rabat på Park & Ride-parkering
Du kan få en betydelig rabat på parkeringen ved at benytte Park & Ride-ordningen. Når du betaler for parkeringen, skal du blot scanne din billet til den offentlige transport, som er købt til rejsen fra centrum.

Der var ingen problemer, i forhold til at få Milla med offentlig transport. Hun skulle dog have billet til toget, for selvom små taskehunde er gratis, skal større hunde, som går selv, købe billet. De skal selvfølgelig også være i snor og under kontrol, og personalet kan kræve mundkurv. De steder vi har rejst, hvor mundkurv kan kræves i offentlig transport, har vi dog aldrig haft brug for det, men vi har selvfølgelig altid en med i tasken.

Jeg havde købt billetter til at se Anne Franks (bag)Hus, allerede da de blev sat til salg, for det er meget populært, og biletterne bliver ofte hurtigt udsolgt. De sættes til salg 6 uger i forvejen hver tirsdag kl. 10. Man må ikke have hund med, men jeg ville så gerne se det, når vi nu var der. Så jeg havde købt 2 billetter, og selvom Torben er den mest historisk interesserede af os, ja så var det mig der synes, det var mest spændende, i forhold til at have læst bogen. Så Torben blev ude med Milla, mens min mor og mig besøgte det.

I Anne Franks Hus får man udleveret en audioguide, som ledsager én gennem besøget. Undervejs får man blandt andet set Anne Franks dagbøger, familiefotografier og de rum, hvor familien levede skjult i mere end to år, og værelserne var faktisk større, end man kunne forvente. Det var også særligt bevægende at passere den lille reol, som skjulte indgangen til hemmeligheden baghuset.

Rundt omkring på væggene var der desuden skrevet citater fra dagbogen. Den del gjorde stort indtryk på mig, fordi den skabte en stærk forbindelse mellem stedet og bogen, og ikke mindst til de følelser, jeg selv havde haft, da jeg læste den. Pludselig blev historien meget nærværende.

Hvis man ikke har læst Anne Franks dagbog, er huset måske ikke et must-see. Men for mig var besøget både tankevækkende og intenst, og jeg er glad for, at vi valgte at prioritere det.

Resten af tiden i Amsterdam var heldigvis mere munter. Vi brugte timer på at slentre gennem de hyggelige gader og langs kanalerne mellem byens karakteristiske, smalle, høje og skæve gavlhuse. Undervejs fik vi også set Kongeslottet, Dam-pladsen og gået en tur gennem det berømte Red Light District.

Alt sammen foregik med et vågent øje på de mange cyklister, som tilsyneladende dukker op fra alle retninger og ofte i et tempo, så man må springe for livet, hvis man ikke har orienteret sig grundigt nok. Vi passerede også nogle af de kendte coffee shops. Måske var det forklaringen på nogle af de mere kreative cykelmanøvrer, vi oplevede undervejs.

Et andet hyggeligt stop var en lille ostebutik med et tilhørende museum i kælderen. Da vi kom sidst på dagen, var energien dog ikke helt til at fordybe sig i informationsskiltene i kælderen. I stedet nøjedes vi med den langt mere interessante del af besøget, nemlig at smage på de forskellige oste og udvælge nogle favoritter til at tage med hjem.

Alt i alt en hyggelig by med alle den fortovscaféer og kanaler. Vi fik testet et par af fortovscaféerne, hvor jeg bl.a. prøvede deres små poffertjes som serveres med puddersukker, smør og sirup. De smagte godt, men smør til var altså ikke lige mig. 

Dagen efter vendte vi kursen hjemad, og turen forløb helt uden problemer. Vi havde haft en fantastisk rejse, hvor både de farverige tulipanmarker, de karakteristiske hollandske vindmøller, blomsterparken Keukenhof og oplevelserne i Amsterdam tilsammen gjorde turen til noget helt særlig.

At opleve den hollandske tulipansæson er enormt populært, faktisk mere end jeg havde forestillet mig. Inspirationen kom oprindeligt fra Torbens søster, som besøgte området for et par år siden, men vi fandt ud af, at vi kender flere der, uafhængigt af hinanden, faktisk også har besøgt markerne i år.

Noget af det, der virkelig overraskede mig ved turisterne her, var hvor bredt de spændte. Alle aldersgrupper, alle typer mennesker. Men især én gruppe skilte sig ud: Influencere. Vi så langt flere, end jeg nogensinde har oplevet andre steder.

Det var især kvinder, ofte i balkjoler eller små pels-toppe, der stod helt alene eller med en veninde foran deres opstillede telefoner og poserede. De valsede mod kameraet, kastede med håret, talte og flirtede med linsen med deres fyldige botoxlæber. Nogle havde deres mand med som kameramand, og det var ret tydeligt, at ikke alle mænd syntes, det var lige sjovt.

Vi så også et asiatisk par med to små børn, hvor hele familien, perfekt stylet, blev arrangeret foran kameraet som et lille modeopslag. Det var faktisk en oplevelse i sig selv at betragte alle disse influencere i aktion.

Jeg er selv glad for Instagram og holder virkelig af at fotografere, men kontrasten mellem mine egne små øjebliksbilleder og de stærkt kuraterede typer, vi så, kunne næsten ikke være større.

---